Dyreliv Familieferie Vejle

En dag i dyrehaven i Vejle

Forleden var vi en tur i Dyrehaven i Vejle i anledning af det gode vejr. Her i haven kan du nyde en hyggelig gåtur i smukke omgivelser og udsigt ud over Vejle Fjord. Det er desuden blevet muligt at køre ind gennem parken både på cykel og i bil.

dyrehaven5

Dyreliv

Dyrehaven er hjem for ca 60 hjorte af 2 forskellige arter – dådyr og silkaer. Hjorte er normalt et meget sky dyr, men i Dyrehaven er de så småt blevet vant til mennesker. Hvis du er stille og nærmer dig langsomt har du derfor mulighed for at komme helt tæt på dyrene. Undlad dog at forskrække dem. Udover hjorte finder der også ænder, natugler og andet fugleliv i haven.

Haven

Du finder Dyrehaven i Nørreskoven i Vejle og haven er åben for publikum året rundt. Haven blev anlagt i 1948 og er på ca 30 ha, så hjortene har masser af plads til at folde sig ud. Havens træer består primært af bøgetræer, men der findes også både løv- og nåletræer i haven.

Retningslinjer

Det er forbudt at fodre dyrene, og du rådes til ikke at medbringe madpakke ind i haven, da hjortene kan blive en smule aggressive ved lugten af mad. Desuden er det vigtigt, at man ikke farer rundt efter dyrene eller omringer dem – så det er vigtigt at få en snak med børn om dette inden man træder ind i parken. Herudover er det almindelig pli at tage sin affald med sig ud af parken, at man ikke indsamler frø, nødder og frugt fra skoven og selvfølgelig at man ikke medbringer hund.

Adresse:
Helligkildevej, 7100 Vejle

dyrehaven8

Save

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar