New York Udsigtspunkter

Sammenligning af Empire State Building / Rockefeller / One World Observatory

Vi har nu haft fornøjelsen af at have besøgt alle disse tre bygninger, som alle er populære turistmål i New York for deres gode udsigt ud over byen. Det kan umiddelbart være svært at vælge hvilken af de tre tårne man skal vælge at besøge, da de jo åbenlyst tilbyder tre forskellige udsigter. Vi vil her i indlægget komme med plusser og minusser omkring vores oplevelser, som forhåbentlig kan guide dig på vejen.


 

Empire State building

Vi besøgte Empire State Building på 86. etage, hvilket var en rigtig god oplevelse. Hvis chancen byder sig igen ville jeg dog vælge både at besøge main deck og top deck. Det er alligevel 25 etager i forskel, og det må alt ndet lige forandre udsigten. Fordelen ved denne oplevelse er, at der er en fantastisk udsigt. Ulempen er dog at der er alt for lange køer og at man skal betale dyre domme for at få ekspress pass.

  • Priser: Fra $34 og opefter
  • Højde: Empire State Building har 102 etager som strækker sig over 381 meter
  • Udsigt: Den eneste af de 3 bygninger hvorfra du har en fortræffelig udsigt ud over Chrysler Building, som er en af mine favorit bygninger i New York.
  • Åbningstider: Der er adgang til Empire State Building fra kl 8 om morgenen og frem til kl 2 om natten.
  • Bookingtype: Der er ikke mulighed for at booke et bestemt tidsrum. Herved risikerer du at du skal stå i en lang kø. Herimod kan du betale for et ekspress pass og komme direkte ind
  • Oplevelsen: Du kan få en 360 graders udsigt ud over tagene på New York fra enten 86. etage eller fra 102. etage. 86. etage er et udendørs deck med et gitter for.
  • Læs mere i vores uddybende indlæg om Empire State Building

New-York-empire-state-building-2

 

Rockefeller

Umiddelbart var besøget i Rockefeller det bedste af de 3. Udsigten var nogenlunde den samme som fra Empire State Building, men til gengæld er det muligt at tage nogle helt fantastiske billeder og Closeups af netop Empire State Building. Herudover er vi vilde med at køtiden ikke er alverden da man booker et tidsrum hjemmefra.

  • Priser: Fra $28 og opefter
  • Højde: Rockefeller Center strækker sig 259 meter over New York
  • Udsigt: Fra Rockefeller får du en fantastisk udsigt ud over byen, og mulifged for at tage nogle smukke billeder foran Empire State Building.
  • Åbningstider: Der er adgang til Rockefeller fra kl 8 om morgenen og frem til midnat.
  • Bookingtype: Her booker man et bestemt tidsrum. Herved undgår man at skulle stå i alt for lang kø da der kun er frigivet et begrænset antal billetter hvert kvarter. Ulempen her kan være at man vælger et dårligt tidspunkt for besøget. Så stræk bookingen længst muligt for at holde øje med vejret, men dog ikke så længe at alle ledige tider bliver optaget.
  • Oplevelsen: Du kan få en 360 graders udsigt ud over tagene på New York fra 70. etage. Du kommer ud på et udendørs areal hvor der er afskærmet med glas.

New-York-rockefeller2

 

One World Observatory

One World bød en anderledes udsigt, hvor man blandt andet kom tæt på frihedsgudinden og Brooklyn Bridge. Til gengæld var vi ikke vilde med at alting foregik indendørs, da det kan være svært at fange gode billeder bag glas (især når alle turister er iført hvidt sommertøj som reflekteres). Til gengæld kommer man forholdsvist hurtigt ind uden lange køer.

  • Priser: Fra $34 og opefter
  • Højde: One World Observatory strækker sig 541 meter over New York med i alt 104 etager
  • Udsigt: Man er lidt langt væk fra Empire State Building og andre kendte bygninger. Til gengæld får du en fin udsigt over Brooklyn Bridge samt Frihedsgudinden.
  • Åbningstider: Der er adgang til One World Observatory fra kl 9 om morgenen og frem til kl 10 om aftenen.
  • Bookingtype: Her booker man et bestemt tidsrum. Herved undgår man at skulle stå i alt for lang kø da der kun er frigivet et begrænset antal billetter hvert kvarter.
  • Oplevelsen: Du kan få en 360 graders panorama udsigt ud over tagene på New York fra 100. etage. Denne oplevelse foregår indendørs bag glasvinduer.

New-York-one-world-4

 

Hvad skal man vælge?

Højst sandsynligt vælger man kun at besøge én af disse tre udsigtspunkter når man besøger New York – vi har også selv taget disse på 3 forskellige besøg. Der er lidt plusser og minusser ved dem alle. Så hvad skulle man vælge og hvad ville vi anbefale? Personligt foretrækker vi mest Rockefeller, og det er hermed denne bygning vi vil anbefale hvis du ønsker en smuk udsigt fra oven. Dermed ikke sagt at vi ikke kunne lide de andre, men blot at Rockefeller for os var den bedste helhedsoplevelse. Her fik man et rigtig godt overblik over byen, smukke udsigter, og mulighed for nogle fantastiske billeder af Empire State Building.

Har du besøgt nogen af de tre bygninger? Og hvilken vil du anbefale og hvorfor?

Save

Save

Save

Save

Save

Save

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar