New York

En guide til Dumbo og Brooklyn Bridge Park

Dumbo er et område i New York, som gennem de seneste år er blevet vanvittigt populært for turister. Ja bare se på Instagram, hvor det ikoniske billede med Manhattan Bridge i baggrunden vil dukke op i dit feed igen og igen. Nu er det tredje gang vi er på besøg i New York inden for en årrække på 10 år, og tidligere har vi ikke så meget som skænket bydelen en tanke – men denne gang var vi simpelthen nød til at se hvad alt denne hype drejede sig om. Vi besluttede os derfor for at besøge Dumbo og Brooklyn Bridge Park, og vi giver jer her en guide til hvordan du kan tilbringe en hyggelig dag her.

dumbo_new-york

 

Det ikoniske billede af Manhattan Bridge

Du skal selvfølgelig ikke tage til Dumbo uden at tage et billede foran Manhattan Bridge. Og nu taler vi særligt om dette ikoniske billede, hvor broen ses mellem bydelens brune industrielle bygninger. Du kan måske genkende billedet hvis du har set serien Gossip Girl eller hvis du har søgt på New York inde på Instagram.

Snyd heller ikke dig selv for en lille gåtur blandt områdets rå bygninger. Dumbo er oprindeligt et tidligere arbejderkvarter, og området er dermed pakket med industrielle bygninger i rustikke og rå materialer. Området stod over en lang årrække nærmest ubeboet og uberørt, men i dag er området kommet up-to-date med resten af New York, og bydelens Lofts er populære som aldrig før. Dette har tiltrukket mennesker og kreative sjæle fra nær og fjern, og området rummer i dag en helt speciel vibe med hyggelige spisesteder samt cool designshops der popper op hist og pist.

dumbo_industrial

dumbo

 

Den smukke skyline fra Dumbo

Let’s be honest – det er ikke fordi at bydelen vælter med store seværdigheder. Men én ting der med sikkerhed trækker folk til, er den fantastiske skyline med Brooklyn Bridge i forgrunden samt alle de smukke skyskrabere i baggrunden. Det er desuden tydeligt at mærke at der bliver gjort noget ud af området, og der er inden for de seneste år blevet bygget plateauer hvorfra man kan sidde og nyde solnedgangen ind over New York.

new_york_brooklyn-bridge-dumbo

new-york_manhattan-bridge-dumbo

 

Oplevelser for børn i Dumbo

Hvis du rejser med børn er der da også lige et par ting du ikke må misse. F.eks. Jane’s Carousel, som er placeret helt ud til vandkanten. Vi tog os en tur og Andrea var helt stolt af at få lov til at ride på en af de store fine heste – og én tur var bestemt ikke nok. En tur kostede kun $2 og man kunne få 12 ture for $20 – sidstnævnte var måske lige rigeligt.

new-york_dumbo-Andrea

Herudover var der også en alletiders legeplads, hvor Andrea kunne få lov til at have en masse sjov. Parken havde alle de nødvendige elementer hvor børn kunne klatre, rutche, svinge, grave og meget mere. De havde også et springvand hvor børnene kunne plakse med vand, og det er vist ingen hemmelighed at Andrea elsker at lege med vand! Så hun blev iført en badedragt og fik stukket en spand i hånden – hvorefter hun styrede direkte hen mod springvandet som var omringet af legende børn.

dumbo_legeplads

 

Slap af i Brooklyn Bridge Park

Navnet Dumbo står for Down Under the Manhattan Bridge Overpass, og man må i den grad sige at man kommer helt tæt på broen når man befinder sig i Brooklyn Bridge Park. Parken ligger ud langs vandkanten, og har en stor græsplæne samt masser af bænke, som du kan benytte dig af. Her kan du i ro og mag spise lidt frokost og holde en lille picnic. Brooklyn Bridge Park strækker sig på et langt stykke langs floden, og tilmed på begge sider af Brooklyn Bridge. Parken er opdelt i forskellige områder hvoraf græsplænen på denne side af broen kaldes Empire Fulton Ferry Lawn.

brooklyn-bridge_up-close

new-york-brooklyn-bridge-baby

 

Fulton Ferry Landing

Området i Brooklyn Park lige på den anden side af broen kaldes Fulton Ferry Landing. Herfra finder du igen et langt areal med promonade og bænke hvorfra du kan nyde udsigten. Fra denne side af Broen er udsigten lidt en anden, men alligevel stort set den samme. Du får New Yorks Skyline fra en anden vinkel, og du får et bedre udsyn ud over Frihedsgudinden – dog stadig på afstand.

Vi afsluttede vores gåtur ved Pier 1, og vi kom aldrig videre ned i parken, som ellers strækker sig meget længere ned langs East River. Der findes nemlig i alt 6 piers, som tilbyder forskellige aktiviteter, som f.eks. en udendørs pool, en kunstig strand samt fitness og legepladser. Vi har fundet et link til et interaktivt kort over Brooklyn Bridge Park, hvilket kan give et bedre overblik over parkens mange muligheder.

brooklyn-bridge-park

brooklyn-bridge-park3

brooklyn-bridge-park4

brooklyn-bridge-park2

 

Gå over Brooklyn Bridge

Og sidst men ikke mindst bør du ikke snyde dig selv for en gåtur henover Brooklyn Bridge, som er en af af de mest ikoniske broer i New York, og et must see hvis du spørger mig. Det tager ca en halv time at krydse broen tilbage til Manhattan, og på vejen kan du få lov til at nyde den smukke skyline der omgiver dig, og bilerne der suser forbi under dig.

New-York_brooklyn-bridge4

brooklyn_bridge_3

New-York_brooklyn-bridge

 

Har du besøgt Dumbo og Brooklyn Bridge Park?
Eller er det på din liste over must see seværdigheder i New York?

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar