Det bedste og værste ved at bo i Italien vs Danmark

Der er ingen tvivl om at det har været et kæmpe eventyr, at kunne få lov til at tage familien med til Italien og bo under de sydlige himmelstrøg. Vores eventyr lakker snart mod enden, og på en måde er det utroligt sørgeligt med på samme tid utroligt befriende. Det er en meget underlig følelse vi har i kroppen, for der er ingen tvivl om at vi vil savne livsstilen, varmen samt muligheden for at kunne tage ud og få nogle helt unikke oplevelser med børnene. Men der er også bare mange ting, som ikke er, og aldrig bliver det samme som derhjemme. Så her i indlægget vil vi fortælle mere om de ting der gør at vi kommer til at savne Italien, men også gør at vi glæder os til at forlade det.

Derfor elsker vi at bo i Italien

Vi starter med alle de gode ting ved at bo i skønne Italien. Dette er helt klart nogen ting vi vil savne, og som vi ville ønske at vi kunne tage med hjem

  • VEJRET: Lad os starte med de positive ting. Den allerførste ting jeg vil nævne er vejret. For de fleste er dette måske en selvfølge. Men jeg må indrømme at jeg var tæt på at skrive den på som en af grundene til at vi glæder os til at komme hjem. For jo, det er da dejlig med varme og solskin, og at man kan tage på stranden, i vandland og ud for at købe en is. Men jeg synes nu også at det kan blive for varmt – særligt med to små børn. Men okay, jeg overbeviste lige mig selv endnu engang da jeg nævnte strand og is.
  • FERIESTEMNING ÅRET RUNDT: Det føles jo næsten som at være på ferie året rundt. Godt vejr, en afslappet stemning, og der er mulighed for uendeligt med oplevelser. Man tager ud og spiser lækker mad, man får en ekstra is ved poolen (og man tager muligvis 10kg på – det er jo ferie!), og man nyder timerne udendørs med at opleve så meget som muligt.
  • STORE OPLEVELSER: Det er muligt at tage ud og opleve dette smukke land lige når vi ønsker det, hvilket er enorm frihed. Blandt andet bor vi lige ved siden af Amalfikysten, som er en verdenskendt kyststrækning. Hertil kan vi nemt tage på en kort weekendtur eller en dagsudflugt. Og undskyld, men det er da lidt noget andet end at tage en weekendtur til f.eks. Horsens – ikke at vi har noget imod Horsens eller andre danske byer! Men det kan altså ikke hamle op med verdenskendte seværdigheder såsom Amalfikysten, Pompei eller en vandretur op på Vesuvio vulkanen.
  • IMØDEKOMMENDE LOKALE: Vi har forelsket os i de lokale, og den imødekommende mentalitet. Vi kan blive stoppet på gaden af vildtfremmede, som lige vil snakke med os omkring vores børn – oftest fordi at de tror at de er tvillinger. Vi har også – helt uden at gøre en indsats – fået en del bekendtskaber (frisøren, grønthandlere, cafe-ejeren samt hele holdet fra supermarkedet som griner af os når Andrea igen vil ind og hamstre chokolade).
  • MADEN: Hvem elsker ikke italiensk mad? Det gør vi i hvert fald, og børnene er nu også ret tilfredse. Derhjemme har vi eksperimenteret lidt med de italienske råvarer, og i ny og næ har vi opfanget lidt nye italienske opskrifter som skulle prøves i køkkenet. Men bedst er det nu, når man spiser ude og får den autentiske oplevelse. Efter vores mening er pizzaerne bedst i Campania regionen (Særligt i Salerno og Napoli), og pastaen er bedst i Toscana regionen hvor langt de fleste restauranter skilter med at have home made pasta.
  • FAMILIE-TID: Der er vist ingen tvivl om at vi som familie har haft en kæmpe oplevelse ved at bo et år i Italien. Vi har oplevet nogen ting sammen, og vi har kommet igennem op og nedture, børnene har været i italiensk skole, vi har kørt landet tyndt for at opleve alle de italienske must-sees og vi har lært hinanden rigtigt godt at kende efter at have været så”isolerede og sammen tømrede under denne oplevelse. Det har været fantastisk at være så tæt knyttede, men nu savner vi godt nok også at snakke med andre mennesker.

Derfor glæder vi os til hjemvende til Danmark

  • VORES HUS: Det vi savner allermest er helt sikkert vores eget hus, og de faste og trygge rammer dette indebærer. Vi savner at have en fast base, som er vores egen og vi savner at have en hverdag med stabilitet og ro til bare at være.Vi savner vores egen seng, vores egne ting og vores have.
  • VORES FAMILIE OG VENNER: Der er ingen tvivl om at familie og venner har været savnet, og Andrea er begyndt at snakke en del om sine bedsteforældre samt sin kusine Filippa, som hun er jævnaldrende med.  Og vi får næsten helt dårlig samvittighed når vi kan høre at hun savner dem. Godt nok har vi været hjemme i Danmark flere gange, og vi har ligeledes haft besøg, men det er bare noget andet når man bor så langt væk.
  • MADEN: Selvom at det italienske køkken er fantastisk må vi indrømme at vi savner den danske mad – særligt en simpel ting som rugbrødsmadder. Jo,man kan faktisk nemt købe rugbrød i Italien, men det er tørt og uden nogen form for kerner, og så er det langtidsholdbart og vakum pakket med 8 skiver. Altså det er fint nok, men vi savner det friske rugbrød fra bageren.
  • VEJRET: Lige en genganger fra den positive liste som jeg har valgt at tage med her også. For i den perfekte verden har man måske 30 grader og ligger ved poolen hele dagen. Det er jo skønt når man tager på ferie og skal have lidt sol og varme. Men det er bare noget andet når man bor her fast, og der er ulideligt varmt i flere måneder i træk – og når der ikke lige er en pool i baghaven hvor man kan ligge og flade den dagen lang. Vi synes godt at det kan blive en anelse for varmt når nu vi har små børn, og der skal godt nok bruges en masse solcreme og holdes noget siesta.
  • SIESTA: Det bringer mig til det næste punkt – Siesta. Jeg har et ambivalent forhold til denne pause midt på dagen. For på den ene side kan jeg sagtens se at det er nødvendigt at tage en pause fra den bagende sol. Men på den anden side har det flere gange hindret mig i daglige opgaver. F.eks. har vi haft vores problemer med diverse kommune kontorer i forhold til papirarbejde i forbindelse med vores flytning. Kontorerne ligger spredt ud over hele byen, og lukker alle sammen til middag. Og hvis man så kommer til at gå til det forkerte kontor (hvilket er sket flere gange), så skal man pludselig vente til dagen efter pga at man render ind i siesta.
  • ELENDIGE VEJE: Vi kommer bestemt ikke til at savne de elendige italienske veje, hvor der somme tider er store huller i vejen, og hvor man sidder og hopper op og ned i bilen. Nu har vi kørt Italien tyndt,og der er nok ingen tvivl om at Norditalien er bedre at køre i – selvom at standarden nu heller ikke er den højeste her.
  • SURE ITALIENERE: Somme tider bliver man mødt af nogle sure italienere. Og ikke bare sure, men urimeligt sure. Så står de der og skælder ud med deres fagter og man kan intet stille op. Jeg har blandt andet fået en skideballe for at gå over et fodgængerfelt fordi at jeg tvang en billist, som efter min vurdering var tilstrækkeligt langt væk til at sænke farten. Jeg fik råb omkring om jeg ikke havde øjne og kunne se at der kom biler
  • SPROGET: Vi glæder os til at kunne snakke dansk igen! Vi har jo efterhånden lært os en del italiensk, men der er ingen tvivl om at vi stadig er udfordrede når vi møder en italiener der bare snakker derudaf.

Skriv en kommentar