Jerusalem

En guide til Den Gamle By i Jerusalem

Den Gamle By i Jerusalem er klart et besøg værd når du besøger Jerusalem. Ja faktisk mener vi at det er et must see, som du ikke bør være foruden på dit første besøg til byen. Den Gamle By rummer masser af historie og religiøse must see attraktioner, som tiltrækker folk fra hele verden.

Jerusalem_marked Den Gamle By

Bag Jerusalems bymure

I byens midte finder du gade op og gade ned med ældre bygninger og små kringlede veje og trapper belagt med brosten. En stor del af bydelen anvendes som markedsplads, hvoraf Davids Street ved Jaffa Gate anses for hovedgaden, og den mest turistede markedsgade.

Man mener at Jerusalems historie kan dateres mere end 3000 år tilbage, og du finder derfor også masser af fantastiske historiske seværdigheder inden for byens mure. Og særligt når det gælder religiøse seværdigheder. Den gamle bydel rummer nemlig flere forskellige religioner på meget lidt plads. Særligt fremtrædent er Kristendom, Islam og Jødedom. Derfor ses der også mange boder på markedspladsen der sælger religiøse genstande.

Byen er omkranset af høje bymure, som blev opbygget i 1500-tallet. Hertil kommer byens 9 porte som var indgangene til byen. Den Gamle By dækker over et areal på kun 1 km2, og bymurene afmærker hvor bygrænsen har gået til helt frem 1860’erne, hvor man for første gang opbyggede et nabolag uden for Den Gamle By. Hvilket er helt utroligt at tænke på, når man ser hvor stor og summende Jerusalem by er i dag.

Jerusalem_via_dolorosa2 Den Gamle By

Byen er opdelt 4 i kvarterer

  • The Christian Quarter: Det kristne kvarter er formentlig også det mest turistede af dem alle i og med, at mange turister ankommer til Den Gamle By via Jaffa Gate. Lige inden for porten finder du Tower of David (som officielt er en del af det armenske kvarter) samt hovedgaden David Street. Følger du gaderne ind til venstre finder du kirkerne Church of St. John The Baptist og Church of the Sepulcher. Sidstnævnte er en seværdighed med stor betydning, da dette menes at være kirken hvor Jesus blev korsfæstet og begravet.
  • The Jewish Quarte: Der er ingen tvivl om, at hovedattraktionen i det jødiske kvarter er Grædemuren, eller Western Wall. Du vil helt sikkert opleve, at der står en masse bedende jøder ved denne mur. Og det er også muligt for dig selv, at komme helt tæt på. Vær dog opmærksom på, at der er adskilt med mænd og kvinder.
  • The Muslim Quarter: I det muslimske kvarter er det særligt Temple Mount / Dome of the Rock, der stjæler opmærksomheden hos turisterne. Og meget forståeligt. Dome of the Rock er en smuk blå moske, som det er værd at komme helt tæt på. Det er et meget helligt sted for muslimer, så vær opmærksom på, at der er begrænset adgang til moskeen. Der er flere indgange til moskeen, men kun én af disse er tilladt for turister. Herudover er moskeen kun åbent i korte tidsrum, og det er ikke tilladt at træde ind på området omkring moskeen hvis du som kvinde ikke er dækket ordentligt til på arme og ben.
  • The Armenian Quarter: Det armenske kvarter, er det mindste af de 4 kvarterer. Her er hovedattraktionerne Tower of David, det armenske museum og St. James Cathedral, som er en af de mest hellige ældre bygninger i Den Gamle By.

israel_sevaerdigheder3 Den Gamle By

Tips til Den Gamle By med klapvogn

Hvis I ligesom os er forældre til små børn, så er der her lidt tips til hvordan du nemmere kommer rundt i Den Gamle By med en klapvogn. Bydelen er nemlig propfyldt med trappetrin, hvilket kan gøre det vanskeligt at komme rundt medmindre man skal til at løfte klapvognen i tide og utide. Som i også kan se på billedet, så startede vi også ud med at bruge trapperne rundt i bydelen, men vi fandt hurtigt de gode veje at navigere rundt på, hvor vi næsten helt kunne undgå trapperne.

Hvis du vil undgå trapperne bør du også undgå David Street via Jaffa Gate, men i stedet anvende indgangen via Damascus Gate, hvorfra at der er to veje du kan følge, som går nogenlunde parallelt. Vejen til højre vil føre dig op imod Church of the Holy Sepulcher, mens vejen til venstre vil føre dig ned mod Western Wall og Dome of the Rock.

Jerusalem_klapvogn_den-gamle-by Den Gamle By

Tips til at finde vej i Den Gamle By

  • Brug Google til at finde frem til de seværdigheder du godt kunne tænke dig at se, og brug Google Maps til at plotte alle seværdighederne ind og markér dem med gule stjerner. Når først du har plottet alle de ønskede seværdigeheder ind på kortet kan du danne dig et overblik over hvor tingene ligger, og planlægge dig en rute. Det er også muligt at sortere ting fra, som lægger for langt væk på kortet. Husk at printe kortet ud, så du har noget at gå efter.
  • Hent appen Audio Tours of Jerusalem, som rummer flere fantastiske ruter, som du kan følge. Der findes mere end 20 forskellige ruter rundt i Den Gamle By, men appen kan også anvendes i det øvrige Jerusalem. Flere af ruterne er også tilgængelige for klapvogne.

israel_sevaerdigheder1 Den Gamle By

Must see seværdigheder i Den Gamle By

Vi har allerede nævnt flere af disse seværdigheder tidligere i indlægget, men det er efter vores mening nogle af højdepunkterne i Den Gamle By foruden bare at opleve stemningen på det store marked, som er overalt omkring dig. Her er vores anbefalinger:

  • Dome of the Rock: Den smukke blå moske med det gyldne tag. Moskeen er et storslået eksempel på islamisk arkitektur, og er samtidigt en af de ældste stadig stående muslimske bygninger i verden.
  • Tower of David: Dette er et fort der kan dateres tilbage til 7. århundrede, og her kan du for alvor dykke ned i lokalområdets historie. Indendøre er der nemlig udstillinger, der gennemgår forskellige tidsperioder i byens historie, samt indvirkningen på fortets arkitektur. Foruden den spændende historie medfølger der også nogle spektakulære udsigter ud over byens tage, som du ikke bør gå glip af.
  • Via Dolorosa: Navnet på gaderne, hvor Jesus menes at have gået med korset, og dermed er denne vej af stor betydning for den kristne tro.
  • Church of the Holy Sepulcher: Endnu en kristen seværdighed. Dette er nemlig kirken, hvor Jesus menes at være blevet korsfæstet samt begravet. Behøver vi at sige, at kirken var fyldt med troende kristne.
  • Damascus Gate: Efter vores mening den smukkeste af de 9 byporte.
  • Western Wall: På dansk også kaldt Grædemuren. Denne mur har stor religiøs betydning for jøder, som kommer hertil for at bede eller for at sørge.

israel_sevaerdigheder2 Den Gamle By

Save

Save

Save

Save

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Renates Reiser
    2. juni 2017 at 11:25 pm

    Fin og informativ guide om en meget spennende by :) Jerusalem har en helt spesiell atmosfære.

    • Reply
      Rebecca Line
      3. juni 2017 at 3:44 pm

      Tusind tak Renate.
      Ja det er bestemt heller ikke sidste gang at vi besøger Israel. Det var en helt speciel oplevelse :-)

    Skriv en kommentar