Dyreliv Queensland

De bedste steder at deltage ved en delfin fodring i Autralien

I Australien har de et rigt dyreliv, og vi var flere gange vidner til det forunderlige liv både til vands, til lands og i luften. Blandt andet tog vi ud til en delfinfodring ved Tin Can Bay. Oplevelsen var meget positiv selvom at der var fyldt med turister og deres børn (der forskrækkede de stakkels delfiner). Men for kun $5 kunne man komme helt tæt på et af naturens vidundere.

IMG_4630 copy kopi

Pas på delfinerne

Ved samtlige delfinfodringer følger der nogle retningslinjer, der eksisterer for at beskytte delfinerne. Det er vilde delfiner, og de skal derfor respekteres. Først og fremmest er det vigtigt at man kun fodrer med de fisk som bliver anvist af dine guides. Du må på ingen måde forsøge at røre delfinerne, og dette kan medføre en bøde på helt op til $8000. Undgå yderligere at bruge blitz på dit kamera da det kan skade delfinernes øjne. Undgå ligeledes at bruge kameraer med lyd, da dette kan forskrække delfinerne. Hunde er ikke tilladt.

Tin Can Bay

En kort kørsel nord for Rainbow Beach i Queensland finder du Tin Can Bay, som er en lille by. Tag ud til Barnades Bait and Cafe kl 7 om morgenen og se delfinerne strømme til. Der er tale om Pasific Humpback delfiner, og du betaler her $5 for en fisk som du kan fodre delfinerne med.

Monkey Mia

Shark Bay er et af verdens mest pålidelige steder at møde Bottlenose delfiner. Gennem de sidste 40 år har de kun udeblevet 5 gange. Shark Bay er placeret i Monkey Mia Reserve i Western Australia hvortil det koster et dagligt beløb på $8.50 for voksne og $3.20 for børn.

Tangalooma

Du finder Tangalooma ved Moroton Bay i Queensland. Herfra er der dagligt flere afgange på små delfin-spotting cruises. De fleste har afgang ved solnedgang. Hvis du er gæst på Tangalooma Resort kan du ligeledes være med til en delfinfodring. Her er der tale om Bottlenose delfiner.

HAR DU HAFT NOGLE GODE OPLEVELSER MED DELFINER?

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar