De skriggule vandcykler i Damparken, Haderslev

Jeg har boet i Haderslev i mere end 2 år i forbindelse med mit studie, og sidste sommer var jeg atter forbi for at aflevere mit eksamensprojekt. I den forbindelse gik vi lidt rundt i den charmerende gamle bydel, hvorefter vi fik os lidt at spise og sluttede af i Damparken. Her besluttede vi os for at tage en tur på vandcyklerne. Jeg har ofte spankuleret forbi dem og har haft lyst til at prøve dem, og det virkede naturligt at skulle afslutte dagen med en tur ud på søen.

haderslev_vandcykel

Damparken

Jeg har brugt en del tid gennem mine somre på at være i damparken, som er den store skønne park der ligger i byens midte. Hvert år tilstrømmes parken af unge studerende der hygger sig på græsset, turister der flokkes om at prøve de skriggule vandcykler og idrætsudøvere der løber en tur eller træner i parken. Damparken dækker over et stort areal på hele 9 hektar med store græsarealer og søområder og er et hyggeligt tilflugtssted for både lokale og turister.

How to – og priser

Vandcyklerne er særligt populære blandt turister og børnefamilier, og er en hyggelig og anderledes aktivitet at begive sig i kast med. Du kan bestille en tur på vandcyklerne fra kiosken der ligger helt ned til søen. Det koster 60 kroner for 30 minutter og der er plads til 4 personer i båden – hvoraf de 2 af jer kan cykle. I kiosken sælges der desuden is, burgere og hvad der ellers hører til, så du kan få lidt at spise både før og efter.

Til vands

Søen hvorved du kan leje vandcykler er omgivet af en sti samt smukke gangbroer og er dermed omgivet af smukke og idylliske omgivelser. Fra vandet kan du ligeledes se Haderslevs skyline med byens mest markante bygninger såsom Haderslev Domkirke. Der er et rigt fugleliv i Damparken, og du vil højst sandsynligt kunne spotte både gæs, svaner, måger og mange flere fugle på din tur på vandet.

haderslev3

Save

Save

Written By
More from Rebecca Line

En guide til Burj Khalifa – Verdens højeste bygning

I dette indlæg vil vi fortælle om vores oplevelse med Burj Khalifa...
Read More

Skriv en kommentar