Dag 5 i New York: Rockefeller Center og Frihedsgudinden

På vores sidste dag i New York gik vores vej forbi nogen af de helt store højdepunkter på turen. Nemlig turen op i Rockefeller Center for at se udsigten ud over New York samt en cruise ud forbi Frihedsgudinden.

Rockefeller Center

Vi har begge besøgt Empire State Building på vores tidligere besøg i New York, og vi valgte derfor at tage op i Rockefeller Centre i stedet, og hermed få en smuk udsigt ud over Empire State Building i stedet. Det var helt sikkert godt kaldt, for udsigten var i tip top, og køen var let at overkomme.

Faktisk er der begrænsninger for hvor mange besøgende der kan være hos Rockefeller ad gangen, derfor er det en nødvendighed at købe en billet på forhånd. Hvis du køber billetten i billetsalget inde i Rockefeller kan du risikere at skulle vente nogle timer på at komme op i tårnet. Ikke fordi at der er kø, men fordi man bestiller et bestemt tidsinterval. Vi bestilte billetter online og kunne dermed hoppe direkte ind i køen da vi ankom. Det tog os ca et kvarter, og så var vi oppe for at nyde udsigten.

rockefeller new york

Union Square

Hen på eftermiddagen brugte vi nogen timer på Union Square, hvor de havde et marked, hvor vi købte lidt frugt. Vi satte os herefter ind i Union Square parken, hvor vi nød de få solstråler der kom forbi træerne der skyggede.

new york

Hudson Station Bar and Grill

Til aften var vi inde og spise på Hudson Station Bar and Grill. Dette er en sportsbar beliggende på 9th ave. Vi er i følgeskab med Kris´s søster, der har ikke kan tåle gluten, og vi blev noget overraskede over at denne sportsbar havde glutenfri retter på menukortet. Det var et rigtig hyggeligt sted, med sport på alle tv-skærme og god mad.

hudson station new york

Frihedsgudinden

Vi sluttede dagen af med en sejltur ud forbi frihedsgudinden. Vi havde booket en tur med Circleline42, der tilbyder aftencruises, hvor man får set frihedsgudinden i solnedgangens lys. Højdepunktet på turen var dog at se den berømte skyline i himlens røde skær. Prisen på bådturen er $36 når du bestiller online, og det er bestemt pengene værd.

frihedsgudinden new york

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar