Mount Gambier Søer

The Blue Lake, South Australia

Oplevelsen ved The Blue Lake var lidt en overraskelse for os. Vi var utroligt fascinerede over farven på vandet i denne blå sø beliggende i Mount Gambier i Sout Australia. Vand plejer at fremstå blåt, men dette havde en fascinerende og smuk blå farve, som vi aldrig havde oplevet før. Det virkede helt kunstigt.

IMG_9990 copy
Turen ud til The Blue Lake var en anelse spontan. Vi havde ikke hørt om søen, og havde generelt ikke undersøgt hvad man skulle opleve i Moun Gambier. Vi tog derfor ind på et turistkontor og spurgte en meget flink dame om hvad hun kunne anbefale. Og hun havde overraskende nok flere ting at anbefale.

Søens farve er resultatet af flere vulkanudbrud, der fandt sted for mere end 6.000 år siden. The Blue Lake måler en dybde på 72 meter ogg er énaf to vulkansøer du kan besøge i området. Den anden kaldes Green Lake, da den efter sigende skulle have grønt vand. Denne var vi dog ikke så imponerede over, da det var meget almindeligt i farven.

Gør evt en udflugt ud af det. Tag en god madpakke med og sæt jer på en bakketop med udsigt ud over søen. Jeg mener endda at der var bænke ved flere af udsigtspunkterne.

IMG_9999 copy

Kan Blue Lake anbefales?

Ja helt sikkert. Hvis du er backpacker og kører forbi byen, ville jeg helt klart vælge at tage et stop for at tage ind og se søen. Den er utroligt smuk. Men jeg ville dog ikke planlægge en større udflugt langvejs fra for at se den.

No Comments

Skriv en kommentar