Barcelona Dyreliv

Besøg hos Barcelona Aquarium

Vi er helt vilde med dyr, og derfor tager vi enhver chance vi får, for at komme helt tæt på dem. Vi har tidligere besøgt Barcelona Aquarium, som du finder i kanten af Barceloneta, for enden af Ramblaen. Det var en rigtig god oplevelse, og vi vil her beskrive vores besøg.

barcelona aquarium

På udkig efter hajer

Jeg har altid været både imponeret af og frygtelig bange for hajer. Det er et prægtigt dyr, som jeg nødigt vil møde ude i det fri. I Barcelonas store Oceanium der indeholder hele 4 millioner liter vand, kan du finde et væld af fisk, samt to typer hajer: Sand Tiger Shark og Sandbar Shark. Begge hajarter kan blive op til maks 2,5 meter lange og har naturligvis et imponerende tandsæt – endnu en god grund til at jeg godt kan lide at stå på den anden side af glasset.

Er du mere modig end mig, kan du selvfølgelig give dig i kast med lidt scuba dykning inde i den store tank. Der findes 2 forskellige muligheder. Hvoraf den ene er mere for begyndere og børn ned til 8 år. Her vil du først få instruktioner i at lære at dykke og herefter vil i blive sænket ned i akvariet i et bur hvorfra i kan observere hajerne. Denne oplevelse koster €155 for 3 timer. Er du mere erfaren, og over 18 år, kan du også komme ned i akvariet uden for buret. Dette kræver at du har helt styr på teknikkerne og at du ikke opfører dig uhensigtsmæssigt overfor dyrene. Prisen for denne oplevelse er €300, og med i prisen er også en guided tour rundt i Barcelona Aquarium.

På opdagelse i Aquariet

Men det er naturligvis ikke kun hajer du kan finde i Barcelona Aquarium. Der findes masser af små akvarier tilpasset til de mere end 450 forskellige arter af fisk, skaldyr, koraler og andre dyr der lever i havet. Man kan bruge utroligt lang tid på at fordybe sig i de mange akvarier, men særligt skal i tage jer tid til at besøge den 80 meter lange glastunnel der fører jer ind igennem det største akvarie af dem alle – Oceanium. Det var den jeg nævnte før med hajerne og de 4 millioner liter vand. Her bliver du omgivet af vand, fisk og hajer fra alle vinkler og kanter, og dette er helt sikkert hovedattraktionen i Barcelona Aquarium!

barcelona aquarium

Fodring af dyrene

Det kan anbefales at du er til stede ved fodring af dyrene. Det er altid der de er mest aktive og du får det bedste indblik i deres sande natur. Blandt andet kan du se fodring af hajerne fra kl 12, de små nuttede pingviner fra kl 13 og stingrays fra kl 13.30.

Planlæg dit besøg hos Barcelona Aquarium

Hvis du overvejer at besøge aquariet på dit næste besøg til Barcelona, så er der her lidt info. Barcelona holder åbent alle årets dage fra kl 9.30, og lukker som det tidligste kl 21. I sommermånederne kan du endda besøge aquariet helt til kl 23. Priserne for voksne er €20, €15 for børn i alderen 5-10 og $7 for børn mellem 3-4. Du kan købe billetter online hvilket kan anbefales for at springe køen over.

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar