Beskyt dit fotoudstyr når du rejser

Når vi er ude at rejse medbringer vi altid en masse fotoudstyr, og vi har derfor sammensat nogle af vores bedste tips til at beskytte sit udstyr på farten, for at sikre at du ikke skal bruge en masse unødige penge når uheldet er ude. Så beskyt dit fotoudstyr med disse tips.

Beskyt dit fotoudstyr

1 Tjek dine forsikringer

Først og fremmest er det vigtigt, at man tjekker sine forsikringer, og ved præcis hvad der er inkluderet. Sørg for at du får dem tilpasset til dit behov og at det dækker alt dit medbragte udstyr. Jeg ved om nogen hvor vigtigt det er at være forsikret når uheldet er ude, da vi har været udsat for at få stålet alt fores fotoudstyr. Så sørg endelig for at der er styr på denne.

2 Beskyt dine billeder

Det er ikke kun det fysiske fotoudstyr du skal beskytte, men også det digitale. Det erfarede vi da vi for tre år siden mistede vores fotoudstyr på en rejse. Sørg for at have en backup der florerer online – i skyen, på dropbox eller andet. Én ting er at få stjålet sit udstyr – det kan erstattes – men du kan ikke erstatte dine dyrebare feriebilleder.

3 Medbring dit udstyr i håndbagagen

Vi har altid vores kameraudstyr i håndbagagen – selvom at det vejer en del og fylder hele tasken. Mest af alt fordi at jeg ikke stoler på, at andre vil håndtere mit udstyr så delikat som jeg selv ville gøre det. Herudover er der selvfølgelig risikoen for at din kuffert pludselig mangler på bagagebåndet. Så bring hellere dit dyrebare udstyr med ind i flyet, og sørg endelig for at det ligger godt beskyttet i din taske.

4 Have en god kamerataske

Det kan vise sig at være en rigtig god investering at skaffe sig en kamerataske. Find en taske med mange praktiske rum der passer til dit behov samt god polstring. Den rette kamerataske gør meget, og beskytter dit kamera på farten.

5 Beskyt dit objektiv

Render du rundt med et spejlreflekskamera vil det yderligere være nødvendigt at gøre lit ekstra for at beskytte dit objektiv. Dette kan du blandt andet gøre ved at anvende en modlysblænde, som er det lille stykke plastik der sættes på yderst på dit kamera for at hjælpe til justering af lys. Men denne modlysblænde er også nyttig til at tage imod de værste slag hvis man f.eks. taber sit kamera.

6 Rens dit kamera

Herudover kan det være en ide at få dit kamera samt objektiv renset. Gør det kun selv, hvis du ved hvordan man gør, eller gå ned i din lokale fotohandler og spørg om de kan hjælpe dig. Dette forebygger mod at dit kamera skulle gå i stykker af ukendte årsager.

7 Vælg kamera efter behov

På daglig basis bruger jeg vores Canon EOS 700D, men der er også tilfælde hvor dette ikke kan anvendes. Jeg vil blandt andet ikke bruge det hvis jeg skulle en tur på stranden, af frygt for at det skulle blive ridset af sandet, eller værre endnu – at du skulle komme sand i det. Herudover er det også praktisk at have et kamera der kan holde til at blive vådt – f.eks. hvis du skal ud at sejle eller har anden aktivitet i vand.

 

Beskyt dit fotoudstyr – Hvad er dit bedste tip til at beskytte dit fotoudstyr på rejsen?

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Tine
    28. januar 2016 at 10:27 am

    Gode råd! Jeg har også altid et UV-filter på mine linser, da jeg ikke altid har modlysblænde på. De koster omkring 100 kroner og indtil nu, så har det altså reddet mit udstyr 2-3 gange, så er det da sjovere at betale et par hundrede end et par tusind kroner ;)

    • Reply
      Rebecca Line
      28. januar 2016 at 10:29 am

      Ja præcis :-) Det kan simpelthen ikke betale sig at lade være …

    Skriv en kommentar