Anmeldelse af Beemoo Easy Fly Klapvogn

Det kan være en ren jungle at finde hovede og hale på hvilken klapvogn man skal vælge. Også når det gælder at finde en klapvogn man kan bruge til sine rejser. Vi har altid nydt godt af at høre andres erfaringer, at læse om klapvognene på nettet, prøvekøre dem i butikkerne, eller at se demonstrationer på youtube af hvordan de f.eks. virker i forhold til at blive foldet op og ned. Vi har netop fået en ny klapvogn ind ad døren, og i dette indlæg vil vi derfor anmelde klapvognen Beemoo Easy Fly, som vi har fået sponsoreret af Jollyroom.dk. Alle meninger er naturligvis vores egne.

S P O N S O R E R E T

Beskrivelse af Beemoo Easy Fly

Beemoo Easy Fly er en letvægtsklapvogn designet til rejsende familier – og det må jo i den grad være os. Den kan nemt sammenfoldes til en kompakt størrelse – ja faktisk blev jeg overrasket over hvor nemt det var. Kender i det, med at man står og bliver helt arrig fordi man ikke kan finde ud af det, for så at finde ud af at det var tusind gange nemmere end man havde troet? Det var blot svært at tro at det kunne være SÅ let. Og vupti, så havde vi en kompakt vogn som man let kunne bære rundt på mens man har den anden hånd fri til at fise rundt efter lille Wilfred. Klapvognen har et let aluminiumsstel og vejer lige under 7 kg. Så den kan sagtens bæres med én hånd eller henover skulderen med den medfølgende skulderrem. Herudover er vognen udstyret med punkterfrie hjul, 5-punktssele, aftagelig sikkerhedsbøjle og en fin størrelse varekurv, hvor der godt kan være en lille pusletaske eller lignende. Vognen har en kaleche, som kan udvides efter behov, og som fint kan dække barnet for solen. Og så kan ryglænet desuden justeres frem og tilbage alt efter om barnet skal sove.

Vores nye Beemoo Easy Fly klapvogn kom med på sin første prøvetur her forleden, da vi besøgte Langesø Slot Julemarked. Det blev Wilfred der blev den heldige til at få en tur i vognen, samt at prøvekøre den nye Petite Chérie kørepose (også sponsoreret af Jollyroom.dk). Her sad og trygt og puttede sig i varmen, mens vi andre blot kunne misunde ham.

Håndbagage til flyveturen

Klapvognen er designet til at man kan tage den med i håndbagagen på flyveturen. Personligt har vi rigtig god erfaring med at medbringe en klapvogn på flyet, og vi kan kun anbefale! Det gør at man hurtigt kan få hænderne frie igen når man kommer ud af flyet, og det gør at børnene har et sted hvor de kan sidde og slappe af eller eventuelt kan sove hvis behovet opstår. Husk dog at tjekke bagagereglerne for dit flyselskab inden at du tager afsted til lufthavnen.

Hvad er en god rejseklapvogn?

For os er en god klapvogn til rejsen, en vogn der er let at folde op og ned, en vogn der er kompakt og kan medbringes som håndbagage, en vogn der giver god komfort til børnene og mulighed for at sove undervejs og en vogn som vi kan holde ud at gå med og som vi kan bruge som en hverdagsvogn. Og jeg må sige at Beemoo Easy Fly klapvognen ticker alle bokse i forhold til vores behov.

I har muligvis allerede læst om vores lille samling af vogne til rejsen, som i forvejen består af to klapvogne og en barnevogn. Heriblandt har vi en paraplyklapvogn samt en mere robust klapvogn, og nu kan vi så tilføje Beemoo Easy Fly til samlingen. Denne klapvogn ligger et sted midt mellem vores to eksisterende klapvogne, og på mange måder er den det bedste af to verdener. Den kan gøres lille og kompakt til rejsen, og tilbyder samtidigt god komfort til vores lille Wilfred. Og det bedste af det hele er at den også har en god skridtlængde, hvilket er fantastisk for os med lange ben, så vi ikke skal gå ind i hjulene hele tiden. Så vi er faktisk ret begejstrede for denne nye Beemoo Easy Fly, og vi er overbeviste om at det for eftertiden er denne vogn vi kommer til at anvende både på flyveturen, men også som hverdagsvogn.

 

Dette indlæg er sponsoreret af Jollyroom.dk, men alle meninger er som altid vores egne

Hvilken klapvogn bruger du på rejsen, og kunne du overveje en Beemoo Easy Fly Klapvogn?

Skriv en kommentar