Australiens bedste pizza

Nu er det måske lige at overgøre det med overskriften på dette indlæg. Jeg kan selvfølgelig ikke sige at Fratelli Fresh laver de bedste pizzaer i Australien, men på 7 måneder med flere forsøg på at finde en god pizza, var dette klart de bedste vi har smagt.

fratellifresh4

I Australien er der langt imellem pizzaer bagt i en stenovn ligesom herhjemme i Danmark, og pizzaerne var derfor ofte meget svampede i konsistensen. Hvis man skulle finde en god italiensk inspireret pizza skulle man være heldig. Så da vi fik anbefalet denne italienske restaurant beliggende i hjertet af Sydney måtte vi straks ned og prøve den. Fratelli Fresh er en meget populær restaurant, og du kan derfor finde den hele tre steder i Sydney. Vi tog restauranten der ligger på 11 Bridge Street. Ankommer du ved middagstid kan du risikere at skulle vente længe for at få et bord, så det er en god ide at bestille bord på forhånd.

Når man kommer indenfor og ned af trappen til restauranten, blev man mødt af en masse indtryk. Der var et stort åbent køkken, hvor man kunne se på kokkene i køkkenet, der stod og svingede rundt med store pizzaerne, der var butiksmiljø med italienske råvarer som de solgte og en dejlig imødekommende stemning.

Deres menukort bestod af alle de klassiske retter man normalt finder i det italienske køkken, men vi var mest af alt på jagt efter en god oplevelse med pizza, så disse skulle prøves. Vi fik serveret pizzaer med en lækker sprød bund og lækre friske råvarer. De smagte skønt, og for os var det klart den bedste pizza i hele Australien.

Written By
More from Rebecca Line

Spar penge på hotelregningen

Det er så nemt at bruge en mindre formue på sin ferie...
Read More

Skriv en kommentar