Aalbæk Hotelanmeldelser

Aalbæk Gl Kro – på kroophold i det nordjyske

Her i weekenden var vi på et hyggeligt kroophold i det nordjyske, hvor vi tilbragte et par dage på Aalbæk Gl Kro. En charmerende og velholdt kro med masser at byde på – lige fra god og autentisk kromad, nærværende personale og smukke omgivelser til hyggelige små attraktioner i nærområdet. Allerede ved første møde med kroens personale kunne vi mærke passionen og hvordan de virkelig var til stede for deres gæster. Lige fra receptionisten til folk i restauranten samt rengøring på værelserne.

aalbaek_gl_kro-1

Mere om Aalbæk Gl Kro

Du finder Aalbæk og Aalbæk Gl Kro i det nordjyske, beliggende mellem Skagen og Frederikshavn. Beliggenheden er perfekt til dig der ønsker at afholde en miniferie i Nordjylland, da der ikke er langt til seværdighederne i nærområdet. F.eks tog det os ca 20 min at køre til Skagen og 25 min til Hirtshals.

Kroens kan dateres helt tilbage til 1818, og har gennem tiden været vidne til flere forandringer samt udskiftning af ejere. Gennem de seneste år har kroen fået tilføjet 3 nye annekser, og kroen råder dermed over 59 værelser, en krostue, en restaurant, mødefaciliteter samt selskabslokale. Vi boede i et af de nye annekser i et fint nyindrettet værelse med god plads til både os og en babyseng. Der var højt til loft, høje flotte vinduer og indrettet i klassisk sort hvid, men med et snært at hyggelige elementer og fotografier fra nærområdet.

Aalbæk Gl Kro

aalbaek_gl_kro-2

Aalbæk Gl Kro

Den populære kromad

Det gælder om at være hurtig hvis man skal have et bord på den populære kro-restaurant. Begge dage under vores ophold var restauranten nemlig fuldt booket. Og man forstår det godt. Kroen har som sagt både en restaurant og en krostue. Begge lokaler er utroligt hyggelige og charmerende og begge steder får du mulighed for at smage på den gode autentiske kromad. Vi fik serveret lidt blandet under vores ophold: rødspættefilet, stegt flæsk med persille samt klassisk herregårdsbøf. Det smagte lige som det skulle – af klassisk dansk mad, og jeg kan tilføje at vi bestemt ikke gik sultne i seng.

Bemærk desuden at kroen har en udskiftelig menu, som tilpasser sig efter årstidens råvarer. Så der vil altid være mulighed for at prøve noget nyt under dit næste besøg.

Aalbæk Gl Kro mad

krostue

Aalbæk Gl Kro Mad

Aalbæk havn

Kroen ligger desuden ca 10 minutters gang fra Aalbæk havn og de flotte hvide sandstrande som kan findes både nord og syd for havnen. Havnen er en lille lystbådehavn, som har plads til lidt over 100 lystbåde samt 25 fiskefartøjer. Du finder dermed også lidt klassiske fiskekuttere her i havnen.

Der var desværre en hel del blæst her den anden dag da vi besøgte havnen og de omkringliggende strande. Himlen var ellers klar og blå, og vi kunne blot forestille os hvor hyggeligt det måtte være når nu at sommer-varmen for alvor skulle komme til lille Danmark. Bonusinfo: Nær havnen lå der også en lille kiosk hvor der var mulighed for at købe sig en is til en hyggelig gåtur ved de hvide smukke sandstrande.

Ålbæk havn

Ålbæk strand

havn

Specialforretninger

Byen har også et udvalg af små specialforretninger såsom “Det Bette Ølhus”, som altid har kolde øl på fad. Eller hvad med “Borups Lækkerier”, som tilbyder specialiteter som kaffe, te, ost og chokolade og diverse specialøl. Du kan også finde dig lidt lækre snackpølser inde hos “Slagteren & Kokken”. På byens lille gågade finder du desuden brugskunstforretningen “Italia”, sy- og hobbyshoppen “Ålbæk Sycenter” og byens irske pub.

Ålbæk - det bette ølhus

Albæk slagter

Ålbæk by

 

Se også en kort film fra vores kroophold og aktiviteter i området

Hvornår har du sidst været på kroophold?

SPONSORERET: Opdagelse.dk blev inviteret til ophold af Allbæk Gl Kro, men alle meninger er vores egne

Save

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar