Porto

7 oplevelser i Porto

Porto er den næststørste by i Portugal, og ligesom Lissabon er byen fyldt med smukke bakkede bydele hvor facaderne er smukt dekoreret med mosaikker og alverdens farver. Herudover er byen centreret omkring floden Duoro, som er et smukt åndehul midt i byen hvortil mange turister og lokale valfarter. Byen Porto er desuden kendt for sin portvin, som derfor også er én af de oplevelser vi anbefaler her på vores liste over 7 oplevelser i Porto.

Porto_douro_floden

 

1. Sejl en tur ned ad Duoro floden

Tag med en af de mange sejlbåde ned af Duoro floden, og nyd de ikke mindre end seks flotte broer der er bygget hen over floden. Samtidig får du udsigt til alle de flotte huse der befinder sig langs havnefronten. Mange af disse huse er udsmykket med mosaikker i forskellige farver, og det er ligesom et varetegn der går igen i Porto. Et godt tip vil være at tage båden 1-2 timer før solen går ned. Det giver nogle rigtig gode billeder. Den bådtur jeg var på varede ca. 45 min og kostede 15 euro.

Porto_douro_floden_2

porto_douro

 

2. Portvinssmagning

Hvis man er bare det mindste interesseret i vin, så er Porto, og portvinssmagning det perfekte match. Jeg valgte at tage på en guidet engelsk tour hos Calem. Vælger man en guidet tour er det inklusiv vinsmagning til sidst. Det er bare som om (port)vin altid smager bedre når man får det forklaret og serveret rigtigt. Og så kan det godt være farligt at blive ledt ud gennem shoppen efter to gode glas. Pengene brændte da lidt i lommen på mig, men eftersom jeg kun har håndbagage med, så ville de nok snuppe mine dyrt købte dråber i lufthavnen. Selvom det ikke er verdens længste tour synes jeg det er gode 10 euro inklusiv smagning.

porto_portvin_2

porto_portvin

 

3. Sao Bento Railway Station

Det her er bare et must. Selv for de mindst kulturelle personer, er Sao Bento Railway Station et imponerende syn. Togstationens forhal er et kunstnerisk mesterstykke, og fuldt ud dekoreret med mosaikker og kæmpe motiver. Og så er bygningen flot belyst udefra om aftenen. Ingen grund til ikke at svinge forbi her.

sao_bento

sao_bento_2

 

4. Livraria Lello

Verdens måske mest kendte boghandel. Det koster 4 euro at komme ind, men køber man noget får man de 4 euro i rabat ved købet. Boghandlen er fyldt med mennesker, som mest af alt bruger tonsvis af tid på at fange det helt rigtigt billede på den flotte røde trappe midt butikken. Men hele boghandlen er utrolig flot, og totalt retro. Er man heldig og har en lille smule tålmodighed, kan man faktisk godt få nogle rigtig flotte billeder, og samtidig have et kig i de meterhøje reoler. Helt sikkert et besøg værd.

livraria_lello_porto

livraria_lello_porto_2

 

5. Nyd solnedgangen

Porto er en meget kuperet by, men det betyder til gengæld der er masser af udsigtspunkter. Og når solen går ned bag Douro floden med broerne i horisonten, så er det bare med at smide sig på græsset og slappe af i fødderne. Et godt sted at nyde solnedgangen er i parken Jardim do Morro. Parken ligger på den sydlige side af Ponte Luis I broen, man kommer nemt derhen ved at gå over broen på den øverste del. Befinder man sig inde i byen kan man også nemt komme dertil med metroen.

porto_solnedgang_2

porto_solnedgang

 

6. Udforsk gaderne

Porto er fyldt med små gader og stræder, og det kan nogle gange være svært at rive sig selv væk fra strømmen. Men rigtig mange af disse gader har noget at byde på. Nogle gange støder man på noget smukt arkitektur, andre gange nogle små caféer eller restauranter, som ikke er så turistede. Oftest får man mere kvalitet for billigere penge.

porto_gader_2

porto_gader

 

7. Estadio do Dragao

Stadium of the Dragon. FC Portos hjemmebane, som er et top lækkert stadion. Det er forholdsvis nyopført, i 2003, og der mangler ingenting. Tag en tur forbi FC Porto museet inden den guidede tur rundt på stadion. Det er en stor klub med stolte traditioner, hvilket trofæ rummet i museet tydeligt viser frem. Den guidede tur er fremragende. Man kommer rundt på hele stadion, inkl. En tur i præsidentens suite, og modstanderens omklædning. Kun ét sted er helligt – hjemmeholdets omklædningsrum. Sæt ca. 2 timer af til det, hele pakken koster dig 15 euro.

porto_fodbold_stadion_3

porto_fodbold_stadion_2

porto_fodbold_stadion

 

Hvilke oplevelser i Porto er på din bucketliste?

SPONSORERET: Opdagelse.dk blev inviteret af KLM, men alle meninger er vores egne

No Comments

Skriv en kommentar