Grunde til at ... Lissabon

7 gode grunde til at besøge Lissabon

Jeg har forelsket mig i Lissabon og de mennesker der bor der. Jeg er betaget af kulturen, mentaliteten og den smukke arkitektur – ja der er mange gode grunde til at elske Portugal. Nedenfor bliver der listet hele 7 gode grunde til at besøge Lissabon.

mosaik

1. Det er ét stort galleri

Særligt var vi betagede af det store arbejde Portugiserne havde lagt i deres mosaikker. Det var helt særligt og meget unikt at man kunne støde på mosaikker hvorend du kiggede hen, om det så var brosten, fortorv, beklædning af huse og meget mere. Mosaik i alle udformninger fylder rigtig meget i Portugal, og er ét stort kunststykke.

2. Behageligt klima

Lissabon er en af de mest solrige storbyer i Europa – ja faktisk er der solskin ca 300 dage om året. Herudover har Lissabon milde vintre med temperaturer der sjældent kommer under 0. På de mange varme sommerdage er portugiserne yderligere heldige med, at der kommer tilpas meget vind til at køle dem lidt ned. Der er nemlig en hel del blæst i Portugal sammenlignet med andre lande.

3. Spændende museer

I Lissabon finder du et væld af spændende museer, hvor du kan bruge en kold eftermiddag. Tag på Gulbekian som er spækket med nutidig kunst, Tile Museum spækket med mosaikker og dets historie, eller hvad med Carriages Museum, Ancient Art Museum eller Orient Museum? Der er museer til enhver smag.

4. Unikke områder

Lissabon er delt op i forskellige bydele, der alle er unikke med sit eget særpræg. I Alfarma bliver du taget med tilbage i tiden til middelalderen, i Parque das Nações får du et væld af futuristisk arkitektur, mens du i Belem står overfor nogle af byens mest imperialistiske seværdigheder.

5. Strande

Lissabon er en af de meget få europæiske storbyer der kan udemærke sig på sine gode strande. I Lissabon har de en kyststrækning på hele 30 km, med masser af gode sandstrande. Ved disse strande kan du surfe, sejle og endda spille golf på nogen af verdens bedste golfbaner.

6. Fisk og skaldyr

Er du til fisk og skaldyr er du kommet det helt rette sted hen. Fiskerestauranter er linet op side om side, og faktisk er det nærmest umuligt at undgå på menuen. Gå efter retter ved navn Cataplana, hvilket er en anretning oftest til 2 personer, fyldt med forskelligt fisk og tilbehør. Man kan få Cataplana i forskellige udgaver og de lokale er vilde med dem. TIP: de lokale anbefaler desuden vinho verde – grøn vin.

7. Priserne

Man må sige at Lissabon er en turistvenlig by. De fleste turister boende på hotel eller andet er nødsaget til at spise ude ved nærmest hvert måltid. Dette kan hurtigt løbe op. Vi fik for eksempel et godt solidt måltid for 2 personer for €15-€20 inkl. drikkevarer.

Save

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Helle
    30. januar 2016 at 10:25 am

    Hej Rebecca
    Lissabon lyder fantastisk :)
    Hvad vil du vurdere man skal man regne med af dagsbudget for 2 pers.? (uden hotel)
    //Helle

    • Reply
      Rebecca Line
      3. februar 2016 at 8:41 am

      Hej Helle :-) Tak for dit spørgsmål.
      Vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt og prøve og lave os et blogpost omkring det

  • Reply
    Lulu
    18. september 2014 at 5:31 pm

    Nu fik jeg helt lyst til at rejse til Lissabon! Måske jeg skulle overtale min familie til at tage til Portugal snart? Det lyder vildt flot med al den mosaik på gaderne osv. og alle de spændende museer. ;)

    http://09tiblog.blogspot.dk/

    • Reply
      Rebecca
      20. september 2014 at 3:43 pm

      Det synes jeg helt sikkert at du skal gøre :-) Lissabon er en utrolig smuk by.

    Skriv en kommentar