7 aktiviteter i Geografisk Have i Kolding

Geografisk Have er en hyggelig lille oase beliggende lidt uden for Kolding Centrum. Haven har masser af muligheder for både børnefamilier på en søndagsudflugt men også for folk der interesserer sig for blomster og naturen omkring sig. Vi giver her nogle bud på forskellige aktiviteter du kan give dig i kast med i haven.

1. Kom tæt på dyrene

Igen en aktivitet der vil gøre særligt børnene glade. I Geografisk Have finder du nemlig en lille indhegning med lidt blandede dyr: ponyer, nogle geder samt alpacaer. Dyrene går fredeligt rundt og det er tilmed tilladt at gå ind i indhegningen og hilse på dem. Har du børn med bør du holde dem under opsyn – både for børnenes men også for dyrenes skyld.

Geografisk have

2. Grillaften

Det er ikke tilladt at medbringe egen grill i haven, men til gengæld er der mulighed for at benytte havens store grill hver tirsdag fra sidst i juni og frem til først i august. Hertil medbringer du egen mad og drikke. Entréprisen er 20kr pr person.

3. Se Kolding Miniby

Den 29. april åbens dørene atter op for besøgende til Kolding Miniby. Dette er en miniature udgave af Kolding by bygget i størrelsesforholdet 1:10. Bygningerne der fremvises skal give et billede Koldings gamle bydel – og der tages udgangspunkt i perioden 1860 til 1870.

Geografisk have

4. Hold en picnic

Når vi tilbringer tid i parker medbringer vi gerne en frokost. Enten hjemmesmurt eller medbragt fra et sted hvor de serverer take away, uanset hvad nyder vi at holde en lille picnic i det fri, hvor man får masser af frisk luft og én på opleveren.

5. Gå en spadseretur

Nyd en spadseretur igennem haven. Der er masserat kigge på – særligt til sommer hvor blomsterne rigtigt er sprunget ud. Haven er inddelt efter geografien, således at blomster og buske fra f.eks. Japan står samlet. Herudover har haven en flere rosenhaver fyldt med smukke roser og 3 store væksthuse med masser af blomster.

Geografisk have

6. Deltag ved et event

Der afholdes masser af events i haven såsom plantemarked, foredrag om planter og blomster, malerkurser, kinesisk kampsport og meget meget mere. Hertil kan du booke en rundvisning hvor en gartner vil fortælle jer om havens blomster og træer.

7. Legepladsen

Hvis du besøger parken med børn er det oplagt at lade dem lege lidt på legepladsen. Legepladsen består i dag af en nedslidt gynge og en rutchebane, men vi overhørte at der i nærmere fremtid var planlagt en opgradering heraf, og snart vil legepladsen være et populært udflugtsmål for de mindste.

Geografisk have

Du kan læse meget mere om Geografisk Have og deres arrangementer på deres hjemmeside

Har du besøgt geografisk have i Kolding?

 

SPONSORERET: Opdagelse.dk blev inviteret af Visit Kolding, men alle meninger er vores egne

Save

Written By
More from Rebecca Line

At komme hjem efter 7 måneders backpacking

I dette indlæg vil jeg beskrive min personlige oplevelse med at komme...
Read More

2 Comments

Skriv en kommentar