6 udfordringer med julepynt i Australien

Som nævnt, vil vi her i december sprede julehyggen i form af indlæg fyldt med julestemning. Her vil jeg beskrive nogle af mine udfordringer ved at få pyntet op til jul, når man sidder på den anden side af jorden – Australien.

IMG_9342
Det var svært og udfordrende at få pyntet op til jul som jeg ville have gjort det hjemme i Danmark. Der var flere ting der var svære at skaffe, og generelt virkede det som om at de greb julen an på en helt anden måde. Jeg elsker generelt at pynte op, men udvalget af pynt, juleslik og juletræer i Australien er noget helt andet end vi er vant til hjemmefra.

1. Juletræet

Vores juletræ i 2012 var blåt, af plastik og ca 40 cm højt. De falske juletræer fandtes i flere varianter og størrelser, for det hører til sjældenhederne at eje et ægte træ juleaften. Juletræet de køber er af plastik og kan foldes sammen og genbruges år efter år. Egentligt ret praktisk og skånsomt for miljøet.

2. Julepynt

Først og fremmest ved jeg ikke om jeg gik de rette steder hen. Der var ikke butikker der ligefrem skiltede med julepynt. I diverse supermarkeder havde de en enkelt eller to hylder med julepynt, men det var primært slik eller til træet. Jeg fandt dog denne lille snekugle og det lille juletræ.

3. Chokolade julekalendre

Det var nærmest umuligt at opstøve disse i butikkerne. Jeg fandt kun et enkelt supermarked (woolworth) der forhandlede chokolade julekalendre og de havde lille udvalg bestående af kun 4 forskellige slags. Alle sammen med Disney motiver – den type vi normalt finder til ca 30 kroner i de danske supermarkeder. Ud over at de havde et meget lille udvalg var beholdningen heraf også minimal. Så holder du jul i Australien bør du være tidligt ude.

4. Juleslik

I Danmark får de fleste af os en ekstra sød tand og butikkerne bugner med juleslik. Her kan de slet ikke følge med i Australien. Jo, de havde okay med juleslik, men slet ikke i samme grad. Generelt var der ikke den store gejst for at sælge julepynt og juleslik som vi kender det.  Jeg fandt dog nogle små chokolade julemænd.

5. Kalenderlys og adventskalender

Forvent ikke at finde dette i Australien. Jeg medbragte et kalenderlys hjemme fra Danmark, og jeg følte rigtigt at jeg havde været god fordi jeg huskede det. Men udfordringen kom først da det skulle i brug. Hvor gør man lige af sit kalenderlys, når hverken ler eller oasis er allemandseje? Jeg endte med at skovle en masse sand op fra Coogee Beach med lidt palmeblade, og fint blev det.

6. Danske Julehjerter

Dette finder du naturligvis ikke i Australien. Faktisk har de aldrig hørt om det før. Jeg satte nogle kollegaer på opgaven at flette et, og selv med instruktioner var det en udfordring. Jeg lavede naturligvis mine julehjerterne fra bunden, for ingen jul uden lidt papirsklip.

Written By
More from Rebecca Line

8 tours i Dubai du bør overveje

Der er rigeligt at se og opleve i Dubai, og for at...
Read More

Skriv en kommentar