6 gode museer i London

Jeg kan rigtig godt lide at komme på museum. Jeg føler at det beriger min viden og forståelse indenfor kunst og kultur, og jeg er vild med at lære noget nyt. Her er et udpluk af de museer jeg har besøgt i London.

British museum

På British museum finder du en stor samling af oldtidens skatte fra forskellige folkeslag. Museet er inddelt i flere forskellige temaer såsom det gamle Egypten, Grækenland, Kina og meget mere. Så gå tilbage i tiden og oplev ældgamle mumier, pergamentpapir og tegninger fra det gamle Egypten – potteskår, små statuer og mere fra det gamle grækenland – og lær mere om den kinesiske kultur helt tilbage i oldtiden. Dette er et super spændende museum, hvis du er det mindste historie interesseret. Se mere: www.britishmuseum.org

britishmuseum_3

Natural History Museum

I museets store indgangsområde møder du synet at et kæmpe skelet af en dinosauer. Og dinosauere er netop et af museets mange temaer. Gå på opdagelse og lær mere om dinosauernes storhedstid og deres fald. Herudover er det en god ide at holde øje med hjemmesiden, da flere af udstillingrene bliver udskiftet jævnligt. Se mere: www.nhm.ac.uk

0 456 kopi

Design Museum

Jeg har altid været design interesseret, og dette museum har derfor været et must see på mine ture til London. Museet rummer en nutidig udstilling af moderne design indenfor grafik, kunst og arkitektur. Se mere: www.designmuseum.org

London 116

Museum of brands, packaging & advertising

Igen er jeg farvet af mit fag. Men museum of brands, packaging & advertising var endnu et must see for mig. Museet giver dig et indblik i emballage design gennem det seneste århundrede. Se blandt andet den storslåede udvikling der har været hos store brands som Coca Cola og Cornflakes. Eller bliv nostalgisk med legetøjsemballage fra dengang du var barn. Se mere: www.museumofbrands.com

SAM_1070

Tate

I London finder du de to museer Tate Modern og Tate Britain. Det er let at komme til at forveksle de to i daglig tale, men der er en stor forskel på udstillingerne hos de to museer. Hos Tate Britain kan du nyde klassiske malerier helt tilbage fra det 15. århundrede, mens der hos Tate Modern er moderne kunst på dagsordenen med en blanding af nutidig kunst og moderne installationer. Se mere: www.tate.org.uk

tatemodern

Madame Tussauds

Hvis du ikke allerede kender konceptet, så kan jeg fortælle dig, at dette er et voksmuseum med figurer af kendte mennesker. På denne måde kan du komme helt tæt på de kendte og få taget sjove billeder sammen med dem i forskellige situationer. Det er super sjovt at prøve – især hvis man er flere af sted sammen. Se mere: www.madametussauds.com

0 147

HVILKET ER DIT FAVORIT MUSEUM I LONDON?

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Eeyorenyk
    6. april 2015 at 3:23 pm

    Jeg ELSKEDE Natural History Museum, men ville rigtig gerne se Museum of brands, packaging & advertising og Madame Tussauds engang. :)

    • Reply
      Rebecca
      7. maj 2015 at 6:02 pm

      De kan også klart anbefales. Husk kameraet på Madame Tussauds – det er hyleskægt at tage billeder med voksfigurerne :-)

    Skriv en kommentar