6 gode grunde til at besøge The Rocks i Sydney

The Rocks er et område i det centrale Sydney der klart er værd at besøge. Fra denne del af byen får du en god udsigt ud over Operahuset, god mad og særpræget arkitektur. Læs med her og få 6 gode grunde til at besøge i området The Rocks.

IMG_4450 copy

1. Gammel bydel

The Rocks er den ældste bydel i Sydney. Her finder du Sydneys ældste bygning (Cadmans Cottage fra 1816) samt snævre passager og små kringlede kroge. Dette er ikke et udbredt syn blandt den almene arkitektur i Sydney, og området har derfor en helt speciel charme.

2. Spøgelsestur

Det kan anbefales at tage på en guided tour i området. Der findes flere forskellige guided tours, men særligt én var iøjefaldende. Spøgelsesturen! Her får man fortalt nogle gode historier om byens historie samt skræmmende fortællinger i ny og næ.

3. The Rocks Market

Et lille men hyggeligt marked, hvor du kan give dig i kast med nogle hyggelige boder med alt fra tøj, smykker, brugskunst og alt derimellem. Der er også boder med lette anretninger og særlige specialiteter. Du kan også udfordre skæbnen med en tur forbi Silent Disco, hvor du danser til musikken iført høretelefoner.

4. Roof Top Bars

I dette område findes der nogle rigtig hyggelige rooftop bars, med god mulighed for en smuk udsigt ud over byens tage mens du får dig en god kold øl. Vi kan blandt andet anbefale The Glenmore Hotel, som er godt besøgt om sommeren.

5. Sydney Harbour Bridge

Begiv dig ud på en lille gåtur med start i The Rocks. Her finder du nemlig trappeopgangen til Sydney Harbour Bridge. Fra broen får du en af de bedste udsigter ud over byen. Dette skal opleves.

6. Pancakes on the Rocks

I området the Rocks ligger en af de mest geniale restauranter i Sydney – en pandekage restaurant. De serverer også andet end pandekager, men du må ikke gå herfra uden at prøve desserten. Der er altid lang kø ind til restauranten, men det går i et rigtig godt tempo.

IMG_5603

 

Save

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar