Sommeren er ved at være over os, og vi skal igen til at have badetøjet frem. Vi skal en tur på stranden og ud og mærke solen og varmen på egen krop. Som udgangspunkt er det sundt for dit helbred at være udendøre, idet du påny bliver boostet med D-vitamin, men solens stråler kan også have en negativ virkning på din hud og din krop. Vi har samlet 5 skønne tips til hvad du skal huske på din strandtur, som din krop vil elske.
1. Drik masser af vand
Mængden af vand du indtager har en stor indflydelse på dit helbred og din krop. Det anbefales at du dagligt drikker mindst 1 liter vand for at opretholde væskebalancen, men i sommervarmen stiger dit væskebehov markant. På dage hvor der er varmt bør du drikke 5-6 liter vand. Derfor er det bedste råd vi kan give dig, at du skal huske at medbringe en vandflaske i strandtasken.
2. Husk at bruge solcreme
Dette kan vi ikke sige nok gange. En af vores mærkesager er, at vi ønsker at folk anvender solcreme, og at de bruger den korrekt. Vi anbefaler først og fremmest at man køber en solcreme der trænger dybt ned i huden og giver næring og pleje. Herudover anbefaler vi, at du starter på en faktor 30, og så kan man trappe ned på 20 efterhånden som farven begynder at sætte sig.
3. Beskyt dine læber
Det er ikke kun din hud du skal tænke på i sommervarmen. Dine læber er også ekstremt udsatte, og vi anbefaler at du benytter en læbepomade med solfaktor. Det vil give dine læber den beskyttelse de har brug for og de vil ikke tørre ud.
4. Pas på dine øjne
De fleste kender til de alvorlige hudsygdomme solens stråler kan fremkalde, men var du klar over, at solen kan skade dine øjne? Der skal ikke særligt meget til for at beskytte sine øjne. Medbring derfor altid dine solbriller eller en hat med skygge.
5. Søg skyggen
Det bedste og vigtigste råd vi kan give jer, er at i holder siesta i de timer hvor solen står højest på himlen. Det er som regel i dette tidsrum, mellem 12-15, at UV-strålingen er farligst. Det er vigtigt at pointere at solcreme ikke er lige så effektivt som skygge, men kombinationen af de to giver dig en langt mere sikker tur på stranden. Så selvom du sidder i skyggen bør du stadig følge de øvrige råd på strandturen.
HVAD ER DINE BEDSTE SKØNHEDSTIPS?