4 børnevenlige attraktioner i Nordjylland

Det er intet problem at tage på familieferie i Nordjylland. Nej tvært imod. Her finder du nemlig 4 helt fantastiske attraktioner, som er helt idelle for børnefamilier. Nemlig Skallerup Seaside Resort, Nordsøen Oceanarium, Aalborg Zoo og Fårup Sommerland. Vi er netop hjemvendt fra en forlænget weekend, hvor vi boede på Skallerup Seaside Resort, hvor vi tilbragte 3 nætter, og fik en masse skønne oplevelser sammen med vores børn. Vi kunne sagtens have brugt længere tid her, for vores børn nåede absolut ikke at prøve det hele, men så er der jo en god grund til at komme på besøg igen en anden god gang.

S P O N S O R E R E T

Skallerup Klit

Skallerup Seaside Resort

Den anden dag skrev vi om vores oplevelser på Skallerup Seaside Resort, og i kan læse hele indlægget om Skallerup her. Men for en god ordens skyld vil vi blot opsummere. Skallerup er et feriecenter, som er beliggende i smukke naturskønne omgivelser i klitterne nær Hjørring. Hos Skallerup kan du leje en feriebolig, som i bund og grund minder lidt om sommerhuse, hvortil der på feriecentret tilbydes en lang række af aktiviteter som primært henvender sig til børnefamilier. Vi tilbragte en del til inde i legelandet hvor Andrea fik brændt noget krudt af mens at Wilfred fik lov til at kravle løs og udfolde sig i baby-legelandet.

skallerup klit

feriehus_skallerup

badeland

 

Nordsøen Oceanarium

Andrea er helt pjattet med dyr, og lige for tiden er det særligt fisk og skilpadder der hitter derhjemme. Så det var en sand fornøjelse at komme en tur til Nordsøen Oceanarium, hvor man om noget kunne få lov til at se en masse fisk helt tæt på. Nordsøen Oceanarium er Nordeuropas største akvarium, hvor man blandt andet kan opleve klumpfisk, havkatte, hajer og sæler. Hos dette oplevelsescenter kan man for alvor udforske havets hemmeligheder og kombinere leg og læring for både store og små. Nordsøen Oceanarium har også et stort udendørs areal, hvor Andrea nød at løbe rundt. Her var der en legeplads med rutchebane og en stor sandkasse, hvor vi som forældre for en stund blev placeret på en bænk i solen alt imens Andrea morede sig med skovl, spand og sand.

Der var dog ingen tvivl om, at den største oplevelse for Andrea, var at opleve det store Oceanarium, hvor fiskestimer driver forbi i deret eget tempo. Dette akvarium er 22 x 33 meter og kan rumme 4,5 mio liter havvand, hvilket er Nordeuropas største akvarium. Her gemmer sig desuden et sted mellem 2000 og 3000 fisk. Oceanariet som er navnet på det store akvarium danner desuden hjemmet for for den store klumpfisk. Og man kunne se at Andrea stirrede på de store vandmasser og fiskene der strømmede forbi med stor forundring. “Woooow, se det er fisk” blev der sagt i ny og næ.

Nordsøen Oceanarium
Nordsøen Oceanarium

 

Aalborg Zoo

Vi har besøgt Aalborg Zoo flere gange, og vi er altid imponerede over alle de fine dyr. Særligt er vi begejstrede for at besøge isbjørneparret Malik og Lars, som bor i et enestående anlæg, hvor man kan følge dem både i vandet og oppe på land. Hos Aalborg Zoo kan du finde dyr fra hele verden, og de har mange af de mest populære dyr såsom løver, tigre, zebraer, elefanter, giraffer, pingviner, aber og meget mere. Ydermere finder du også en særudstilling der tager dig med tilbage til istiden, idet de har nogle udstillede istids-dyr, så her har du også mulighed for at lære mere om de forhistoriske dyr. Du kan lære meget mere i vores indlæg om Aalborg Zoo >

Aalborg zoo

Aalborg zoo

 

Fårup Sommerland

Sommerlandet helt ude i skoven har masser af sjove forlystelser for børn i alle aldre. Vi blev taget godt imod af parkens to maskotter som ikke var bange for at få en masse gode krammere af vores datter Andrea, der kom tonsende ind i dem med en hujende latter. Der var ingen tvivl om at hun gerne havde taget dem begge med hjem hvis der havde været plads i bilen. Herudover tilbragte vi en del tid på parkens legepladser samt et par enkelte forlystelser hvoraf Skovkarrusellen og Fårup Racing Team klart var de største hits. Det skal måske siges at hun endnu ikke var høj nok til at komme op på nogen af de større forlystelser. Så vi må tage revanche en anden god gang. Læs vores indlæg om Fårup Sommerland >

faarup_sommerland_maskot

faarup_sommerland

Fårup sommerland

 

Hvilke børnevenlige attraktioner i Nordjylland har du besøgt?

Opdagelse.dk blev inviteret af Visit Nordjylland, men alle meninger er vores egne

Written By
More from Rebecca Line

Sådan bruger du hotelanmeldelser

Det kan være en jungle at finde det rette hotel, på den...
Read More

Skriv en kommentar