Harzen

UNESCO seværdigheder i Harzen

Vi kan vældig godt lide at besøge UNESCO seværdigheder, da dette er nogle unikke steder og områder der er blevet nøje udvalgt for deres enestående betydning for verdensarven. Der er ofte en del kulturel baggrund at udforske for UNESCO seværdighederne, og i dette tilfælde masser af historie. Under vores ophold i Harzen fik vi nemlig også tid til at få set lidt seværdigheder der er optaget på UNESCOs Verdensarvliste. Blandt andet Oberharzen Vandsystem, Rammelsberg minen samt byen Goslar, som vi vil beskrive i dette indlæg.

 

 

upper-water-management-system_lakehouse

Oberharzer vandsystem

Første stop var Oberharzer Vandsystem. Et vandsystem tænker du nok? Men faktisk havde det en ganske interesant historie, som vi gerne vil dele lidt med jer her. Områdets mange søer er nemlig ikke ‘ægte’, men de er et del af et stort vandsystem, som er blevet udviklet og placeret gennem de sidste 800 år gennem. Disse søer var blevet placeret strategisk i de helt rette niveauer og afstande til hinanden, sålees at man kunne sluse vand imellem dem og omdirigere vandet efter behov. Ved minerne i området havde man bygget maskiner, der ved hjælp af møllehjul og vandets fremdrift fik skabt et pumpesystem der gør at man kunne udvinde malmen. For at dette kunne lade sig at gøre var det nødvendigt at føre vandet frem til minen.

Vi blev derfor taget med rundt på en guidet tur ved byen Clausthal-Zellerfeld for at se på et af de mest betydningsfulde vandforsynings-systemer gennem historien. Vores guidede tur var med danske guider, og startede på Bergwerksmuseet. Her fik vi fortalt om vandsystemets historie og dets afgørende betydning for den innovative minedrift i området. Nu skal der ikke gå historietime i den, så hvis i er interesserede i at vide mere om vandsystemets historie kan i læse mere på hjemmesiden: www.oberharzerbergwerksmuseum.de, eller i kan vælge at besøge museet som har en glimrende skildring heraf.

Når du besøger vandsystemet i Upper Harz skal du desuden ikke undlade at gå en tur i området for at komme ud og se lidt af vandsystemet. Du vil desuden opleve områdets smukke natur med frodige skovområder og spejlblanke søer. Området byder på et utal af vandrestier for de der elsker at hike eller at køre på mountainbike, og så er der desuden en del historie der gemmer sig under overfladen.

upper-water-management-system

upper-water-management-system_hjul

upper-water-management-system_natur

 

Rammelsberg minen

Næste stop blev Rammelsberg minen ved byen Goslar – en destination der er meget populær blandt danske gæster, og der tilbydes derfor guidede tours med danske guider. Dette er en af de mest kendte og største miner i området. Gennem tiden har Rammelsberg minen udvundet mere end 27 millioner tons kobber-, bly og zinkmalm. Minen har desuden været i drift uafbrudt igennem mere end 1000 år, og arkæologiske fund har vist at der endda har været minedrifts-aktivitet for mere mere end 3000 år siden. Det er altså imponerende!

Under vores besøg hos Rammelsberg minen fik vi en guidet tour af en dansk guide, som viste os rundt blandt minebygningerne, og som viste os lidt af minen indvendigt. Normalt anbefales minebesøg ikke for børn under 4 år, men vi fik en mini-special tour, og fik kun vist de børnevenlige områder i minen, idet vi var afsted med Andrea. Ellers er der flere forskellige tours at tage på. Blandt andet kan du komme ind i minen med minetoget, eller du kan gå i minearbejdernes fodspor til fods på en guidet tour. Du kan også vælge at gå all-in og blive minearbejder for en dag. Under alle disse tours er sikkerheden selvfølgelig i top, og man iføres minehjelme (eller cykelhjelme hvis der er tale om mindre børn).

Foruden guidede ture ind i minen kan du også gå på opdagelse i det fyldestgørende museum. Der ligger flere museumsbygninger her, hvor du kan lære mere om minearbejdernes dagligdag, se de arkæologiske fund, og du kan se en samling af malmklumper med forskellige metaller. Der var masser af historie at dykke ned i her ved Rammelsberg minen. Vi fik en masse forklaret af den kyndige guide, og kun herefter udforske museerne på egen hånd hvis man havde interesse for at lære mere. Lær mere om Rammelsberg minen på deres hjemmeside.

Rammelsberg minen tyskland harzen

Rammelsberg minen tyskland harzen

Rammelsberg_mine_tyskland_harzen-5

Rammelsberg minen tyskland harzen

Rammelsberg_mine_tyskland_harzen-8

Rammelsberg minen tyskland harzen

Rammelsberg minen tyskland harzen

 

Byen Goslar

Så er der byen Goslar. En by fyldt med farverige bindingsværkshuse, høje smukke kirketårne og brolagte snoede gader. Byen står ganske velbevaret på trods af at flere bygninger kan dateres helt tilbage til middelalderen. Vi var ude på en hyggelig spadseretur rundt i byen og udforskede de mange middelalderlige bygninger og de mange besynderlige og unikke bygninger. Byen har en lille markedsplads med et torv, hvor der fra en af bygningerne dagligt bliver afspillet et lille klokkespil 4 gange dagligt. Vi har læst at det skulle være en god oplevelse, men vi var der desværre ikke selv til at høre det.

Nær Goslar finder du desuden også kejserborgen Kaiserpfalz. Kejserborgen danner i dag rammerne for en udstilling omhandlende kejsertidens historie på balndt andet malerier. Og yderligere kan du besøge Maltermeister Turm som er en restaurant beliggende nær Rammelsberg minen. Herfra får du en fantastisk udsigt ind over byen og dets omgivelser.

Goslar en by i Harzen

Goslar en by i Harzen

 

Har du besøgt nogen UNESCO seværdigheder i Harzen?
Og er nogen af disse på din bucketliste?

SPONSORERET: Opdagelse.dk blev inviteret af Harzer Tourismusverband, men alle meninger er vores egne

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar