New York Parker og haver

16 ting du kan lave i Central Park

Der er masser af sjove aktiviteter for både børn og voksne i Central Park, det er blot om at finde dem. Parken har et areal på 3,4 km2, så det kan muligvis en smule uoverskueligt med dine muligheder. Men jeg har her disket op med nogle forslag.

centralpark

1. Gå en tur

Der er masser af hyggelige stier i Central Park, hvor du kan begive dig ud på en tur. Jeg kan anbefale at hente Central Park App, som giver dig et kort over parken, og en liste over hvad du skal se.

2. Tag på en guided tour

Ønsker du at tage på en guidet tour i parken er dette også muligt. Der findes forskellige ruter alt efter hvilken del af parken du ønsker at besøge. Se udvalget af guidede ture på www.centralparknyc.org.

3. Dyrk motion

Der er rig mulighed for at dyrke motion i Central Park, hvadend du har medbragt løbesko eller yogamåtte. Og hvorfor ikke have fornøjelsen af at dyrke motion i smukke omgivelser.

4. Tag i zoologisk have

I den sydøstlige ende af parken kan du finde Central Park Zoo. De har ikke umiddelbart den største samling af dyr, men du kan blandt andet se pingviner, sneleoparder og søløver. Prisen er $18 for voksne og $13 for børn. Der er nem adgang hertil via offentlig transport. De nærmeste metrostationer er Fifth Avenue/59th Street station eller 68th Street/Hunter College station.

5. Se sport

Der findes flere faciliteter til at dyrke sport i Central Park. Blandt andet er der et stort område hvor der bliver spillet Baseball. Da vi besøgte parken var der flere hold der spillede baseballkampe. Der er også mulighed for at spille fodbold, tennis, volleyball og meget mere. Læs mere på www.centralpark.com.

6. Hold en picnic

Medbring den store picnickurv, et tæppe og godt selskab og du er godt på vej til en hyggelig dag i parken. Central Park har store græsarealer og smukke søer. Find jer et godt sted til en picnic og nyd maden og udsigten.

7. Tag ud og fiske

I parkens nordlige ende finder du Harlem Meer. Her kan du få et par hyggelige timer til at gå med at fiske. Børn under 16 kan låne fiskestænger ved Charles A. Dana Discovery Center.

8. Lej en robåd

Midt i parken ligger Loeb Boathouse. Her kan du leje en båd og få en rotur ud på Central Park Lake. Udforsk søen og den smukke Bow Bridge. Der må max sidde tre personer i en båd. Priserne går fra $12 pr time.

9. Tag en rutchetur

Der findes en enormt stor rutchebane på Billy Johnson Playground. Du finder legepladsen nær Fifth Avenue at East 65th Street. der er oftest lang kø af børn til at prøve rutchebanen i det den er meget populær.

10 Besøg Swedish Cottage House

Tag ind og se et ægte dukketeater. Dukkerne står på en scene hvor de bliver ført rundt af deres dukkeførere, og der bliver brugt oceaner af tid på sceneriet og udarbejdelsen af showet. Der er ikke et fast skema for antallet af shows. Læs mere om teateret og book et show på www.cityparksfoundation.org.

11. Tag på legeplads

Lad børnene udforske den populære legeplads Heckschers Playground beliggende i parkens sydlige ende. På legepladsen kan i finde en stor sandkasse, og sjove redskaber der opfordrer til masser af leg.

12. Stå på skøjter

Hvis du er i New York til efterår og vinter kan du være heldig at komme forbi hvor skøjtebanerne står åbne. Der findes to gode skøjtebaner Wollman Rink og Lasker Rink, og de har begge åbent fra oktober måned.

13. Afslapning ved poolen

Ved Lasker Rink har du ligeledes mulighed for en afslappende tur i poolen. Dog ville dette være at foretrække i sommermånederne. Det er rent faktisk gratis at tilbringe tiden her. Så nyd en kølig dukkert midt i Central Park. Du finder Lasker Rink midt i parken mellem 106th og 108th Street.

14. Lej en cykel

En sjov måde at se parken på, er at leje en cykel. Det er en stor park, og for at det kan blive muligt at få set mest muligt kan det være nødvendigt at tage et hurtigere transportmiddel i brug. Det koster $15 for den første time. Læs mere om cykeludlejning på www.centralpark.com.

15. Romantisk tur i hestevogn

En anden sjov måde at opleve parken på – særligt hvis er et par på udkig efter lidt romantik – er en tur i hestevogn. Dette er dog en dyr affære. Men man får set parken i en hurtigere fart. Dette er en meget populær tur i Central Park. Læs mere og book din tur på www.centralpark.com.

16. Slap af i solen

Medbring et tæppe, lidt forfriskninger og solcreme og tilbring nogle timer i sommervarmen på de store græsarealer. Her er rig mulighed for afslapning mens du får lidt farve på kroppen.

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar