Dubai Guided tours

8 tours i Dubai du bør overveje

Der er rigeligt at se og opleve i Dubai, og for at få mest muligt ud af din tid på turen kan vi anbefale dig at tage på tours, hvor du vil komme til at opleve Dubai helt tæt på. Her vil dygtige guides fortælle dig alt hvad du har brug for at vide, og du vil blive guidet lige til døren til must see seværdigheder og oplevelser i Dubai.

atlantis hotel dubai

1. Dubai City Tour

På denne tour vil du få mulighed for at se Zabeel paladset, den gamle bydel Bastakiya hvor du vil besøge Dubai Museum. Yderligere vil i få mulighed for at krydse Dubai Creek i en Abra (båd) og tage ind på de to marekeder Spice Souk og Gold Souk. Herefter går turen til den nyere og moderne bydel, hvor du vil se Burj Khalifa, Jumeirah moskeen samt Jumeirah Beach hvorfra du har mulighed for at tage et billede med Burj Al Arab i baggrunden. Turen vil afsluttes med et stop ved hotellet Atlantis beliggende på The Palm.


2. Desert Safari

Vi var afsted på en Desert Safari, hvor man bliver bragt ud den øde ørken der omgiver Dubai. Her blev vi placeret i en 4WD bil med en privat chauffør. Med på turen var også en masse andre turister, og der var i alt ca 10 biler der kørte sammen i en karavane. Din chauffør vil tage dig ud på “vild kørsel” ud over sandbankerne (vi havde dog vores datter med og fik en meget rolig baby-sikker tur). På turen vil du opleve den smukke ørken og det utrolige landskab, og undervejs vil der være stops, hvor du kan stå ud og tage nogle fantastiske billeder.

Efter endt kørsel blev vi sat af ved en gammel beduin, hvor der blev serveret mad og drikke, og hvor der var et show med en mavedanser om aftenen. Yderligere blev vi tilbudt at få en henna tatovering, at ride på en kamel, at iklæde os deres traditionelle arabiske beklædning og meget mere.

Dubai Desert Safari

3. Dubai Miracle Garden

I Dubai Magical Garden finder du mere end 45 millioner blomster i en utroligt smuk have. Blomsterne er sat op som skulpturer ud over hele haven og det er i sandhed magisk. Dette er en unik og facinerende oplevelse uanset om du elsker blomster eller ej.


4. Morning Adventure

Du bliver taget med ud i Dubais ørken, hvor du vil få mulighed for at sandboarde ned af sandbankerne. Herefter bliver du taget med hen til en gammel beduin hvor du får mulighed for at slappe af i et bjerg af puder mens du nyder lidt arabisk kaffe. Du vil også få tilbudt at ride på en kamel. Denne tour varer ca 3,5 time.


5. Camel Caravan

Du bestemmer selv om du vil tage denne tour om morgenen til en smuk solopgang eller om aftenen til en solnedgang. På begge ture vil du få mulighed for at ride på en kamel i ca 40 minutter alt imens du kan nyde solop- eller nedgangen. Herefter vil der blive serveret arabisk kaffe samt te samt et let måltid.

kameltour kamel tour dubai

6. Falcon Show

Det er en del af den arabiske kultur og tradition at træne falke til brug ved jagt. Derfor er det muligt at besøge et falkecenter hvor du vil lære mere om at opdrætte falke og om hvordan de bliver trænet. Du vil blive taget med ud i ørkenen, hvor du får lov til at overvære falketræningen, som fremstår som et flot show. Til sidst vil der blive serveret arabisk kaffe, og du vil få mulighed for at stille spørgsmål.


7. Horse Riding

Der findes forskellige varianter af denne tour alt efter hvad du ønsker at opleve. Fælles for dem alle er, at du får en ridetur på 2 timer. Herefter kan du tilvælge om du ønsker at få en rundvisning i stalden. Yderligere kan du gøre det til en heldagstur, hvor du får ride- og staldturen samt frokost med efterfølgende pasning og pleje af hestene og en mere uddybende ridelektion.


8. Shopping Tours

På denne tour vil du få stor mulighed for at shoppe! Først kommer du ud til de populære Spice Souk og Gold Souk som er 2 store markeder hvor du kan købe krydderier og guld. Herudover vil du blive taget med til bydelen Karama, hvor du kan shoppe billigt tøj, ure og tasker – og du kan selvfølgelig prutte om prisen. Din tour vil afsluttes i et shoppingcenter efter eget valg. Dubai er fyldt med store shoppingcentre, hvor alting skal være stort, større og størst. Blandt andet kan du finde verdens største shoppingcenter, Dubai Mall med hele 1200 butikker. Så vær forberedt på at fare vild!

Dubai Gold Souk marked

Alle ovenstående tours tilbydes blandt andet af Knight Tours. Det var dette selskab vi benyttede på vores besøg i Dubai, og de virkede utroligt professionelle og der var virkelig styr på alle detaljer. Derfor får de den varmeste anbefaling herfra.

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar