10 ting du skal opleve i Søhøjlandet

Der er rigeligt at se i Søhøjlandet. Særligt når det kommer til udeliv og smuk natur. Vi har her samlet os en liste over must see seværdigheder og must do aktiviteter, som du bør udforske på din færd til Søhøjlandet. Har vi glemt noget på listen?

himmelbjerget 3

1. Bestig Himmelbjerget

Dette er en klar must do, når man besøger Søhøjlandet. Fra toppen af himmelbjerget finder du en smuk udsigt ud over Søhøjlandet. Foruden den gode udsigt er der i sommermånederne flere aktiviteter for børn, som blandt andet kan få indgraveret deres navn i en Himmelbjergs-stok. Læs om vores oplevelse ved Himmelbjerget >

Ønsker du at opleve mere natur og gode udsigter kan du desuden tage en smut ind på www.bestigbjerge.dk, hvor der er beskrivelser og ruter til at bestige ikke mindre end 21 “danske bjerge”.

2. Silkeborg Rovfugleshow

Hvis du og din familie elsker dyr – og særligt fugle – ja, så er Silkeborg Rovfugleshow lige noget for jer. Her kommer i helt tæt på ugle, falke og ørne, og bliver taget med gennem rovfuglenes historie. Det er et spændende og underholdende show, hvor i alle vil kunne mærke vingesuset fra de prægtige fugle. Ind imellem bliver publikum taget med op på scenen til stor fornøjelse for særligt børnefamilier. Silkeborg Rovfugleshow utroligt lærerigt og underholdende for både børn og voksne. Læs om vores besøg >

silkeborg rovfugleshow 2

3. Bisonsafari

På den selvsamme adresse, som der hvor du finder Silkeborg Rovfugleshow finder du også en vaskeægte Bisonsafari. Her bliver du taget med rundt på markerne hvor bisonflokken græsser (naturligvis i et sikkert køretøj til formålet). Her fortæller Flemming og Louise om dagligdagen på farmen, og om at opdrætte bisonner i Danmark. En spændende og anderledes attraktion.

4. Søerne

Søerne i Søhøjlandet indbyder til leg og masser af aktiviteter til vands. Der findes masser af steder hvor i kan tage ud at bade i søerne, eller sågar fiske hvis i medbringer grejet til fiskeri.

5. En sejltur med Hjejlen

Tag med på en sejlads med turbådene der sejler mellem Silkeborg, Himmelbjerget og Ry. Turbådene er en populær attraktion i sommerhalvåret, og benyttes flittigt af turister, der sejler mod Himmelbjerget. Særligt er det populært at sejle en tur med hjejlen, som er verdens ældste kulfyrede hjuldamper, der stadig er i drift med sine over 150 år på bagen. Læs mere om vores tur med turbådene >

himmelbjerget turbåde 7

6. Spændende museer

Gå på opdagelse på de omkringliggende museer. I Skanderborg finder du blandt andet museet i Adelgade, der viser et udsnit af den spændende udgravning i Alken Enge. Øm Kloster beskriver munkenes liv med unikke optegnelser over munkenes dagligdag. Er du vild med Automobiler kan du finde vej til Jysk Automobilmuseum i Gjern, og herudover finder du Danmarks største samling inden for Brandbiler på Jysk brandmuseum i Kjellerup.

7. Far vild i Labyrinthia

Besøg Labyrinthia ved Silkeborg og far vild i en af de mange labyrinter. Blandt andet finder du her Europas største 3D Labyrint på hele 1.300 m2, hvor det gælder om at holde tungen lige i munden, når man skal finde sig vejen ud derfra igen.

img_6232

8. Besøg Høgdal

Høgdal er en smuk velbevaret gård fra sidst i 1700-tallet. Gården er gået i arv igennem 5 generationer, og den dag i dag kan man komme ud på gården og opleve et autentisk gårdmiljø, som dengang i de gode gamle dage.

9. Aqua Akvarium og Dyrepark

Hos Aqua Akvarium og Dyrepark kommer du helt tæt på dyrene. Her finder du blandt andet fisk, fugle, padder, krybdyr, insekter samt et udvalg af pattedyr. Herudover er der også tilknyttet en vandlegeplads, som børnene kan lege på på de varme dage. Det er derfor en god ide at medbringe skiftetøj.

10. Kanotur på Gudenåen

Det er helt oplagt at tage på en kanotur på Gudenåen. Vi sejlede blandt andet turen mellem Ry og Himmelbjerget, som bød på smuk natur samt nogle velfortjente pauser i de naturskønne omgivelser. Kanoturen varede ca 3 timer, og det var uden tvivl en hård tur for folk der ikke er vant til at ro i kano – men utroligt smukt og anbefalelsesværdigt. Læs mere om vores kanotur>

ry kanotur 5

Hvad bør man opleve i Søhøjlandet?

Save

Save

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar