10 ting du måske ikke vidste om Kris

I har efterspurgt flere indlæg, hvor i kan lære os bedre at kende. Og her kommer der derfor endnu et indlæg hvor vi giver jer 10 fakta om os som i måske ikke kendte til. Hvis i har ideer til flere af disse personlige indlæg er i velkomne til at komme med jeres input nede i kommentaren.

Kris Faro

  1. JEG ER CHAUFFØREN NÅR VI ER RUNDT I VERDEN. Rebecca er den praktiske med alt research vedrørende destinationer, seværdigheder osv., men man kommer ikke langt uden en chauffør der tør kaste sig ud i kørsel i andre lande. Specielt turen i Australien var utrolig grænseoverskridende med kørsel i venstre side, og kørsel i amerikanske storbyer kan også være udfordrende. Men vi er kommet sikkert igennem, så jeg er allerede klar til at sætte mig bag rattet igen. For mig gælder ordsproget ”it’s the journey, not the destination” ofte.
  2. JEG ER LIDT AF EN ADRENALIN-JUNKIE. Rollercoasters, Skydiving, Lamborghini kørsel er lige noget for mig. Jeg har været i utallige forlystelsesparker efterhånden, og alle rollercoasters skal prøves. Gerne flere gange. Skydiving var det vildeste adrenalin kick og det vil jeg utrolig gerne prøve igen.
  3. TIL GENGÆLD ER JEG “BANGE” FOR VAND. Jeg elsker vandland med rutschebaner og baderinge, og river rafting var en mega fed oplevelse. Men når det kommer til kyster med strande og åbent hav så kommer jeg ikke længere ud end jeg kan bunde. Den mest grænseoverskridende oplevelse til dato var mit første og hidtil eneste forsøg på at snorkle da vi var i Australien. Tror aldrig jeg kommer til det igen.
  4. MIN YNDLINGSFILM ER BOONDOCK SAINTS. Kender man den ikke er det bare med at finde den. Tilpas mængde action og humor og utallige oneliners.
  5. JEG ER VILD MED FODBOLD. Har efterhånden også lokket Rebecca med på flere stadions rundt i verden. Endnu har jeg til gode at opleve en kamp i England, og så er drømmen en dag at se en af de helt store kampe på Santiago Bernabeu i Madrid.
  6. GOLF ER NOK DEN HYGGELIGSTE SPORT I VERDEN. Der er ikke meget der slår en lørdag eftermiddag på golfbanen med nogle af kammeraterne. Desværre bliver det for tiden ikke til mere end 1-2 gange om året. Men om 10-20 år så vil jeg virkelig gerne være godt i gang igen.
  7. JEG SÆTTER PRIS PÅ ET GODT GLAS VIN. Vin er en lille side hobby jeg har, og jeg syntes det er virkelig hyggeligt at besøge en vingård.
  8. JEG HAR TI TOMMELFINGRE. Jeg er bestemt ikke gør-det-selv typen. Inderst inde bilder jeg faktisk mig selv ind at jeg helt sikkert kan finde ud af meste når det kommer til stykket, men jeg har vist bare haft for nemt ved at få andre til at gøre tingene for mig.
  9. JEG ELSKER AUSTRALIEN. Lå der et job til både mig og Rebecca, så havde jeg pakket kufferten og været afsted inden ugen var omme.
  10. JEG KAN IKKE STÅ PÅ SKI. Har prøvet en uges skiferie en enkelt gang. Det var et mirakel jeg ikke brækkede mine egne eller andres ben. Tror jeg folder bedst ud under lidt varmere himmelstrøg.

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar