Der er forbundet en del planlægning med at tage på ferie, og før en ferie er der som regel en lang liste af ting der skal gøres. Mange af tingene er rent praktiske og anses som en nødvendighed, og nogle er sjovere end andre. Vi har her samlet en liste over nogle af de sjove ting vi gør før en ferie.
1. Se en film
Inden du tager af sted på din ferie kan du med fordel google din feriedestination på nettet. Her kan du også finde film, der er blevet filmet på den pågældende destination. Jeg selv synes at det er en fremragende måde at lære byen lidt at kende inden man tager afsted, og det er sjovt at stå på destinationen og kunne genkende scener fra filmen.
2. Opdater din playliste
Hvis du har en smartphone eller anden form for mp3 afspiller er det en god ide at få den opdateret med de nyeste sange. Dette er altid en af de ting jeg selv sidder og hygger lidt med inden ferien, for det er langt fra sikkert at du vil høre de samme sange i år som på sidste års ferie.
3. Få klippet dit hår
Der er ikke noget bedre and frisk nyklippet hår, og du vil være godt tilpas på din ferie. Dit hår vil være lettere at håndtere og se mere friskt ud. På samme tid vil du se pæn og nyklippet ud på alle dine feriebilleder.
4. Ordne negle
Dine negle er dit visitkort – som man siger. Sørg for at pleje dine negle på hænder og fødder inden ferien. Klip dem, få dem lakeret eller forkæl dig selv med at tage ind på en skønhedsklinik og få en manicure. Uanset hvad vil det give dig et ekstra boost af overskud, og din feire er godt begyndt.
5. Planlæg hvad du skal have pakket
Jeg selv nyder at pakke kufferten og planlægge hvilket tøj jeg skal have med, og lave forskellige kombinationsmuligheder. Det er nok ikke alle der deler den samme glæde for pakning, men husk at sætte lidt tid af til det, så du får de helt rette ting med på din ferie.
6. Tag ud og shoppe
Når nu du har været i gang med planlægningen af hvad du skal have med er det lettere at få et overskud over hvad du mangler. Du kan nu tage en smut ind til byen og shoppe de sidste ting til ferien. Ren forkælelse.
7. Køb bøger og magasiner
På flyturen og på stranden er jeg som regel ret glad for at have medbragt nogle nye magasiner eller en god bog. Det holder mig beskæftiget og underholdt.
8. Se dine venner
Brug noget tid sammen med dine venner – dette er særligt vigtigt inden en længere rejse – eller bare for at slappe af og komme godt i gang med dit feriemode. Nyd selskabet med dine venner og familie.
9. Lav god mad
Inden du begiver dig afsted på ferie kan du eventuelt udforske destinationens specialiteter. Find ud af hvad der er deres signaturretter og prøv at lave dem. Det kan være vældig sjovt at stå i køkkenet og eksperimentere i køkkenet med nogle nye og anderledes retter.
10. Hårfjerning
Okay, dette punkt er ikke nødvendigvis særligt sjovt at gøre, men ofte er det en rigtig god ide at få det ordnet inden sin ferie. Skal du f.eks. på en badeferie vil du være taknemmelig for at du gjorde det hjemmefra. Bestil derfor tid til en hårfjerning med voks eller hvad du ellers har temperament til.