10 oplevelser og seværdigheder i Dubai

Stort, større, størst. Det er lidt den filosofi vi mistænker dem for at følge i Dubai. Det er som om at tingene ikke kan blive store nok eller overdådige nok. I hvert fald er det her, at du på nuværrende tidspunkt finder verdens højeste bygning, nogen af verdens største shoppingcentre og flere helt unikke oplevelser i verdensklasse. Her i dette indlæg vil vi fortælle jer om 10 gode oplevelser og seværdigheder i Dubai.

IMG_0287

1. Burj Khalifa

Den føste ting vi vil nævne på denne liste over must see seværdigheder og oplevelser i Dubai, er at opleve Burj Khalifa, som på nuværrende tidspunkt er verdens højeste bygning. Dette er en imponerende bygning – både inde og ude! Når du besøger Burj Khalifa får du mulighed for at prøve verdens hurtigste elevator, der bringer dig helt til tops på ingen tid. Og herfra får du en panoramaudsigt ud over Dubais øvrige skyskabere samt den øde ørken i det fjerne. Vi har skrevet en guide til at besøge Burj Khalifa her på bloggen. Her finder du tips og tricks, som er værd at vide forud for dit besøg.

IMG_0809

IMG_0488

IMG_0581

 

2. Besøg markederne Gold Souk og Spice Souk

I den gamle bydel finder du de to markeder Gold Souk og Spice Souk, og som navnene også afslører så finder du på det ene marked butik efter butik hvor de sælger guld og smykker. Og på det andet marked drejer det sig altsammen om krydderier. Begge markeder var fine, men vi var særligt imponerede over Gold Souk med de store prængende guldsmykker der vidnede om, at intetn kan blive stort nok  Dubai. Vær opmærksom på at de handlende godt kan være ret påtrængende og har lyst til at hive dig med ind i deres butikker. Heldigvis var de fleste dog ret nemme at afværge.

Dubai Gold Souk    Spice Souk City Tour i Dubai

Spice Souk City Tour i Dubai

 

3. Burj Al Arab

Dubai er berømt for nogle af verdens mest luksuriøse hoteller. Heriblandt Burj Al Arab, som er beliggende i den nye bydel i Dubai. Hotellet har et særpræget arkitektonisk udseende, udefra og efter sigende også indefra. Vi var ikke selv indendøre, da det kræver at man har et værelse, en rundvisning eller en reservation på en restaurant indendøre. Burj Al Arab er verdensberømt for at have ikke mindre end 7 stjerner, og faciliteterne er selvfølgelig også derefter. F.eks. er der en helikopterlandingsplads på taget, og der stilles Rolls Royces til rådighed for hotellets gæster.

burj al arab2

 

4. Sejltur på Dubai Creek

En lidt turistet ting at prøve er at krydse Dubai Creek i de små traditionelle færge-både der kaldes en Abra. Det er sjovt og hurtigt, og koster nærmest ingenting – ja faktisk kun omkring 20c. Du kan selvfølgelig også vælge at stige om bord på en tour-båd for at se bylandskabet omkring Dubai Creek, men det var for os en smule mere autentisk at benytte en Abra.

dubaicreek1

 

5. Jumeirah Moské

Jumeirah Moskeen er en af de største moskeer i Dubai, og er en flot arkitektonisk bygning. Den er værd at besøge, særligt da dette er den eneste moske i Dubai, som tillader ikke-muslimer at træde indendøre. Husk dog at kvinder skal være tildækket med tørklæde under besøget – hvis ikke du har medbragt korrekt påklædning kan man tilkøbe beklædningsgenstande ved indgangen. Det er muligt at få en guidet tour rundt i moskeen, hvor du lærer en masse om islam og selve opbygningen af moskeen.

Jumairah Moskeen

 

6. Dubai Marina

Snyd ikke dig selv for en gåtur ved Dubai Marina – et luksuriøst men kunstigt havneområde opført i Dubai. I marinaen finder du tårnhøje bygninger der står side om side og omkranser det spejlklare vand, hvorpå du finder store luksus jacts der ligger på ræd og række. Vi tog en en god lang gåtur rundt i området omkring marinaen, hvor vi tjekkede den ene store jact ud efter den anden og alt imens at vi nød varmen og det fine og sprudlende bymiljø omkring os.

IMG_1260

 

7. Tag i et shoppingcenter

Shoppingcentre i Dubai er ikke bare store – de er størst! Vi besøgte Dubai Mall – et shoppingcenter i flere etager og spækket med aktiviteter (foruden shopping). Her finder du blandt andet en skøjtebane og et stort aquarium, og lige uden for centret finder du et magisk fontæneshow. Det er desuden også herfra du finder indgangen til Burj Khalifa. Så med alle disse aktiviteter puttet ind under ét tag er der god mulighed for at tilbringe nogen timer med familien, samt at få shoppet i alverdens butikker.

Dubai mall

 

8. Dubai Desert

Tag ud i ørkenen, og oplev en vaskeægte desert safari. Der er flere forskellige firmaer der tilbyder tours med dette. Vi brugte knight tours, som tilbød en tur der indeholdt kørsel i en 4WD i ørkenen, mad og mavedans i en gammel beduinby samt ridning på kameler. Det var for os en rigtig god oplevelse, og det er ret vildt at man kan stå inde i Dubai centrum omringet af høje skyskrabere det ene øjeblik, og at du kort efter kan befinde dig ude i ørkenen med sand så langt øjet rækker.

image

 

9. Skydive

Vi har prøvet skydive, men dog ikke i Dubai. Hvis vi skulle gøre det igen ville Dubai nok være på listen over mulige steder, for det skulle efter sigende være utroligt smukt henover “the palm”, som de kalder den store kunstige ø der er blevet bygget. Hvis du ikke er den store fan af at skulle hoppe ud af et fly kan du i stedet vælge at tage på en helikopter tur og opleve Dubai fra oven.

skydive

 

10. Ride på en kamel

Som en del af vores ørkensafari fik vi også mulighed for at ride på en kamel. Det var dog en kort fornøjelse i vores tilfælde, men der findes masser af tours som giver dig mulighed for kamelridning i Dubais ørken. Læs mere om vores tur i ørkenen med desert safari, eller bliv inspireret til forskellige tours i Dubai.

kameltour tours dubai

Hvilke oplvelser og seværdigheder ønsker du at prøve i Dubai?

 

Pinterest: Gem dette indlæg til senere

dubai_oplevelser

dubai_oplevelser3
dubai_oplevelser2
Written By
More from Rebecca Line

Konkurrence: Vind 4 billetter til Odense Zoo (SLUT)

Tidligere på året besøgte vi Odense Zoo, hvor vi havde en fantastisk...
Read More

Skriv en kommentar