8 must see seværdigheder i Australien

Der er så meget at se i dette fantastiske land, og listen over mine favoritsteder i Australien er uendeligt lang. Dog har jeg begrænset mig til 8 must see seværdigheder som bør være på din to-do liste på din færd rundt i Australien.

ayersrock

1. Great Barrier Reef

En af de største attraktioner i Australien er Great Barrier Reef, der årligt tiltrækker tusindvis af turister der ønsker at dykke og snorkle ved det fantastiske rev. Great Barrier Reef dækker over en kyststrækning på hele 2000 km og er hjem for over 400 forskellige koraler og et utal af forskellige dyrearter.

2. Operahuset

Australiens nok mest berømte bygning er beliggende i Sydney og er bygget af en dansk arkitekt. Jeg taler naturligvis om Operahuset designet af Jørn Utzon. Det tog 17 år om at bygge Operahuset og det stod færdigt i 1973 – i dag besøges Operahuset årligt af mere end 200.000 personer og der holdes hele 3000 forestillinger.

3. Whitsundays

Et tropisk øparadis som er et must-see i Australien. Tag eventuelt ud på en 3 dages tour hvor du forsøger dig med snorkling og dykning ved den sydlige del af Great Barrier Reef. Se også en af de smukkeste strande i verden – Whitehaven – med smukt fint hvidt sand.

4. Barossa Valley

Jeg kan klart anbefale Barossa Valley i South Australia, som er et af de bedste vindistrikter i Australien. Her kan du komme ud på store vingårde og overvære dem producere vin, komme på guidede ture og tage på vinsmagning på nogle af de mest kendte Australske vinhuse.

5. Ayers Rock

Endnu et af Australiens største ikoner er Ayers Rock. Dette er et klart et besøg værd på trods af stenens meget afsides placering i Australiens outback. Ayers Rock, også kaldt Uluru, kom med på Unescos verdensarvsliste i 1987. Hvis du besøger stenen bør du for alt i verden overvære en solop- og nedgang, hvor du kan overvære stenen skifte farve. Det er et smukt syn.

6. Great Ocean Road

Har du mulighed for at komme på en udflugt på kyststrækningen mellem Melbourne og Adelaide er dette ligeledes et must i Australien. Her finder du nemlig Great Ocean Road der rummer nogle af de mest spetakulære udsigter i Australien. Se de smukke klippeformationer der har formet sig i vandkanten – blandt andet er 12 Apostles et besøg værd.

7. Fraser Island

En smuk sandø beliggende ved Australiens østkyst. Fraser Island er verdens største sandø og er blevet listet på Unescos verdensavlsliste. På Fraser Island finder du smukke søer med klart vand, en livlig regnskov der vokser i sandet og dyreliv med blandt andet vilde dingoer der lever frit.

8. Daintree National Park

En nationalpark beliggende nord for Cairns med smuk tropisk natur og et utroligt dyreliv. Daintree Rainforest var et af mange højdepunkter på vores tur rundt i Australien, og naturen her var helt fantastisk. Sørg for at komme ud på nogle af de mange boardwalks og kom tættere på regnskoven.

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar