Lissabon Storbyferie

6 must see seværdigheder i Lissabon

Vi tilbragte 4 dage i Lissabon med masser af sightseeing. Da jeg er en stor fan af lister havde vi naturligvis planlagt hele turen hjemmefra. Derfor havde vi medbragt en liste over seværdigheder og attraktioner som vi ville besøge. Den viste sig at være guld værd til at få set så meget af byen som overhovedet muligt på kun 4 dage.

1. Sao Jorge

På vores første aften i Lissabon valgte vi at tage op og se Sao Jorges, en smuk velbevaret borg beliggende centralt i Lissabon, og med udsigt ud over hele byen. Foruden udsigten havde borgen en masse at byde på i form af gammel arkitektur og en stor flot have. Herinde var der yderligere mulighed for at få lov til at holde en ugle til et billede – dog mod betaling. Det var tydeligt, at borgen blev benyttet af mange lokale og er en vældig populær seværdighed i Lissabon.

saojorge_lissabon

2. Arco Triunfal da Rua Augusta

Centreret på den store plads Praca do Comercio ligger denne smukke triumfbue. Dette var et af vores første stops i Lissabon, og da vi spottede at der var mulighed for at komme op i denne smukke triumfbue for ganske få penge og med ganske kort kø var vi naturligvis klar. Udsigten fra toppen var ganske glimrende.

3. Mosteiro dos Jeronimos

Et must see i Lissabon er det store prægtige kloster Mosteiro dos Jerónimos. Du finder dette kloster i området Belem, og det står den dag i dag som et arkitektonisk mesterværk byget under opdagelsestidens rige periode. Vi anbefaler at man ankommer i god tid, da køen til klosteret er utrolig lang.

Jeronimos_kloster

4. Torre de Belem

Et af de mange skønne områder du finder i Lissabon hedder Belem. Det er herfra at mange af Portugals berømte søfarere satte sejl for at udforske verden. Grundet dets historie er Torre de Belem i dag en af Lissabons mest besøgte attraktioner.

5. Lisbon Zoo

Vi er store dyreelskere, og forspilder sjældent chancen for at komme i zoo. Vi var derfor inde i Lissabon Zoo, hvor vi nød en hel dag med at se dyrene. Særligt var vi imponerede over deres søløve- og delfinshow. Det er helt klart et must-see i Lissabon.

delfin_show

6. Parque das Nacoes

En nyere bydel med futuristiske bygninger. Heriblandt Vasco da Gama Tower, der er Lissabons højeste tårn. Tag en tur i svævebanen langs promonaden og nyd den betagende udsigt fra luften. Svævebanen kører mellem Vasco da Gama tårnet og Oceanium, og man bestemmer selv om man ønsker en tur den ene eller begge veje.

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar